FruJulieSødringFødtRosenkilde

58

hende blot paa Skulderen. »En ministeriel Embedmand« fik en særlig Betydning derved, at »Gamle Rosen­ kilde« spillede deri sammen med sin Datter Julie, sin Søn Adolf og sin Sigerdatter Anna , det morede dem alle meget. Rosenkilde sagde engang til sin Datter: »Jeg har al­ drig kjendt noget Menneske, der har ført saa lykkeligt et Teaterliv som Du.« Det maatte hun blandt Andet sande i Forholdet til alle sine Medspillende; jeg tror ikke, der var En af dem, hun i Længden havde noget Ud- staaende med. Strax, da hun kom tilTeatret blev hun protegeret og vejledet afde To, hun ifølge sin Bega­ velses Art maatte konkurrere med: Jfr. Jørgensen og Madam Winsløw, hvilken Sidste afgav hende de to første Debutroller. Anna Nielsen var ligefrem forelsket i hende, medens hendes Mand, N. P. Nielsen, indskrænkede sig til ridderlige Buk og formel Høflighed. Der var over Fru Sødring blandt Kunstfæller noget Husmoderligt. Mange af dem var hendes personlige Venner, der kom i hendes Hjem. Ved Prøverne paa et Stykke (»De hvide Roser«), jeg var Medforfatter til, fik jeg hende at se bag Kulisserne. Hvor hyggelig var hun ikke iblandt Alle i Personalet; hun omgikkes dem som sin Familie og bragte afvejen alt det Tomme og Spredte, der kan være bag Scenen. Da Emil Poulsen i første Akt af det omtalte Stykke skulde give Fru Eckardt en Buket, havde Fru Sødring bragt den frisk med fra sin egen lille Have, og hun havde endvidere mindre Buketter med til »sine smaa Veninder, ja, egentlig paa en Maade Døtre«, o: de unge Skuespillerinder. Da Generalprøven var forbi, foreslog