FruJulieSødringFødtRosenkilde

65

sagt: det blev mig klart, hvor højt jeg skatter hende. I et saadant Øjeblik tror jeg nemlig, man skal lære Folks Karaktér at kjende. Hvor sand, hvor naturlig, hvor hjær- telig og ægte kvindelig er hun dog ikke I Folk raabte, saa hun maatte høre det: »Nej, hvor er hun dog yndig! Hvor er hun dog til at holde afI« Hun forsøgte flere Gange forgjæves at komme til Orde. Endelig mærkede man hun vilde bryde af og begynde at tale; da tyssede man paa hverandre. Hun løftede sine morsomme Øjne op paa Uhret tilhøjre og sagde: »Klokken er Et!« Denne i og for sig saa lidet morsomme Replik lød saa kostelig, at Jubelen atter brød vældig frem og atter hindrede hende i at spille videre. Da Phister kom ind og hilste hende som sin 25 aarige Forlovede, hvorom der intet staar i Stykket, blev Blom­ sterregnen igjen stærk, hvorpaa han bukkede sig og tog en stor Buket, som han overrakte hende, idet han trium­ ferende førte hende frem for Publikum. Ligesom han havde improviseret sin første Replik om sin » 25 aarige Forlovede«, saaledes tilføjede han nu ogsaa: »Men jeg skal jo ikke nægte, at nu længes jeg rigtignok efter, at vi kan faa Bryllup.« Da han derpaa bad om »et lille Nysse« i Anledning af Festdagen, gav hun ham to paa Munden. I Haanden havde hun en ny Snustobaksdaase med Indskriften: »Til Jazintha fra hendes femogtyve- aarige Forlovede Gil Perez.« — Senere hen i Stykket kom Hultmann ind som en ung Laban, der skulde sidde og kokettere med en Spanierinde, som dansede for ham; men da han fik Øje paa Fru Sødring, der stod ved Si­ den, faldt han hélt ud af Rollen, gik hen og tog begge hendes Hænder og lykønskede hende. Det kan ikke nægtes: det var udenfor Reglementet; men det var Nicolaj Bøgh: Fru Julie Sødring 5