FruJulieSødringFødtRosenkilde

66 usædvanlig hjærteligt og kjønt, og Publikum var saa ganske med. Efter Tæppets Fald for anden Akt udbrød der igjen en ube­ skrivelig Hyldesttilkjendegivelse, som kun for en Del blev standset derved, at Wilhelm Holst traadte frem og oplyste Publikum om, at Tjenestereglementet forbød Fru Sødring at træde frem. Hendes Paaklædningsværelse paa Teatret var i den Grad smykket, at hun ikke havde kunnet faa Plads til at klæde sig paa derinde, men maatte laane et andet. Jeg var mellem de Lykkelige, som var indbudt i hen­ des Hjem efter Forestillingen. Udenfor Huset ved Vester- vold var der af Husfællerne tændt Begfakler, som strax stemte festlig. Alle Værelserne straalede og duftede af Lys og Blomster — der var saavist over hundrede sjældne, store Blomsterbuketter, saa man vandrede som i en fortryllende Sommerhave. Alle Blomsterne fra Scenen kom nu til og kunde knap faa Plads derinde. A f Gjæster var der Høedt, Skuespillerinde Fru Jacobson og hendes Mand, Kaptain Jacobson, samt et Par Andre. Festens Dronning lyste imellem os som den personifice­ rede Kjærlighed, inderlig glad og taknemmelig som et godt Barn, og hendes Mand og Børn vare ligesaa smukke at se paa: Lykke og Poesi smilede over det Altsammen. Ved Bordet udbragte Fru Sødrings Faders Ven, Asses­ sor Holmblad, kort, men varmt, hendes Skaal. Hun tog da Ordet og talte naturligt for Høedt, som Den, der havde fundet paa Jazinthas Rolle til at debutere i. »Na­ turligvis er Høedts Fortjeneste ikke saa stor, at jeg skulde mene, jeg ikke vilde have trængt igjennem, hvis jeg ikke havde faaet den Debutrolle — det vilde være usandt, det havde jeg nok alligevel; men Høedt gav mig her