FruJulieSødringFødtRosenkilde

og flere andre Gange saa gode Vink, at mine Venner paa denne Aften maa glæde mig ved at drikke hans Skaal.« Høedt svarede omtrent saaledes: »Jeg var ganske vist den Første, der saae Jazintha, og derefter saae jeg sam­ men med Publikum, at hun traadte frem paa Scenen. Efter den Debut sagde — det er altsaa iaften 25 Aar siden, og det var ved det bekjendte lille Aftensmaaltid i Nyhavn — da sagde jeg, at der i de første 25 Aar ikke paa vor Scene vilde komme til at optræde en komisk Skuespillerinde, der kunde maale sig med »Jomfru Ro­ senkilde«. Nu kan De Allesammen selv dømme, om jeg dengang spaaede rigtig. Og nu — 25 Aar efter — nu siger jeg ved Fru Sødrings Aftensbord, at der i de kommende 25 Aar ikke ved vor Scene skal fremstaa en komisk Skuespillerinde, der vil kunne maale sig med Fru Sød­ ring. Til den Tid ville De kunne se, om jeg har spaaet rigtig. Og skulde jeg da være tilstede ved Fru Sød­ rings Aftensbord, vil jeg sige, at der i de derefter kom­ mende 25 Aar ikke vil fremstaa nogen komisk Skue­ spillerinde, der vil kunne maale sig med Fru Sødring. Skulde jeg til den Tid ikke være tilstede, enfin, det gjør heller ingen Ting — hun bliver lige stor for det!« Sødring udbragte derefter en Skaal for sin Hustrus Venner, af hvilke flere, som her vare tilstede, ogsaa for 25 Aar siden havde siddet i hendes Forældres Hus i Nyhavn. Han ménte, at hun fortjente trofaste Venner; men hendes Venner vare ogsaa af den Art, at de for­ tjente hende til Veninde. Og blandt Vennerne vidste han, efter hvad han i Aften havde oplevet, at kan kunde medtage det danske Publikum. De gjorde gjensidig hin­ anden Ære. »Venskab er det Baand, der knytter Slægter