FruJulieSødringFødtRosenkilde

69

vet mig forundt at deltage i denne Fest, gik jeg bort med Følelsen af, at jeg ligesom var blevet et bedre Menneske.« Det varede ikke mange Aar efter denne Triumf, inden Fru Sødring begyndte at føle sin Helbred saa svækket, at hun frygtede for ikke længer at kunne fyldestgjøre Scenens Krav. Den 5 te Aug. 1872 skrev hun til mig: »Naar jeg ganske frit kunde vælge nu — saa — ja, nu bliver De vist ikke fornøjet med mig — saa trak jeg mig tilbage fra min Virksomhed ved Teatret og levede for Mand og Børn og Venner; jeg tror, jeg da blev tyve Aar yngre. Jeg er træt , meget træt — mit Hoved er ikke stærkt mere, jeg trænger virkelig nu til Ro. Om et Aar har jeg været 30 Aar ved Teatret, det er jo heller ikke saa Lidt for en Husmoder, som har Opgaver nok i sit Hjem. Er der ikke noget Rimeligt i hvad jeg her siger?« I Septbr. Maaned 1874 besluttede hun at gjøre en Rejse med sin Mand til Italien for mulig derved at vinde Kræfter. Man vilde nødig undvære hende herhjemme, og »En Tilskuer« gav i »Dagbladet« Luft for sin Vrede over, at hun vilde rejse. Den 5 te September besøgte jeg hende, og da sagde hun: »Jeg ærgrer mig over, at Vedkommende kalder sig »En Tilskuer«. Det er, lige­ som om Tilskuerne i Almindelighed bedømte mig saa­ ledes. Jeg havde netop skrevet en Afskedshilsen til alle mine Venner, men nu føler jeg det rigtigst ikke at anvende den. Jeg vilde have offentliggjort den i »Adresse­ avisen«, for den holdt altid Fader saa meget af, den er saa rolig — man bliver aldrig nervøs af den; iden staar der sjældent Noget, som irriterer Folk, og deri danner den saadan en rar Undtagelse fra de andre Blade.« Man vil i denne Udtalelse spore et Gran af Bitterhed; men det svandt snart, og glad rejste hun den 17de Sept.