FruJulieSødringFødtRosenkilde

7 0

Syden imøde. Hun var borte over tre Maaneder, og kom tilbage med styrkede Kræfter. Da hun saa atter skulde optræde, udtalte hun: »Moder sagde altid: »Første Gang jeg skal i Skoven, efter at den er sprungen ud, vil jeg have Jer Allesammen med derud, for ellers er jeg ikke glad.« Og saadan siger jeg, at første Gang jeg skal optræde igjen paa det nye Teater*), vil jeg have dem Allesammen derhenne med, og derfor valgte jeg »Barselstuen«, for déri optræder de saa godt som Alle.« Det var Onsdagen d. 18 . Febr. 1875 , at hun som Gedske Klokkers holdt sit Indtog paa det nye Teater. Jeg gjengiver »Dagbladets« Referat heraf: »Det var ikke blot et levende Bifald, der modtog den udmærkede Kunstnerinde ved hendes Indtrædelse i Komediens anden Akt, det var Jubel. En Hilsen som den, der nødte Gedske Klokkers til i saa lang Tid at gjemme paa sin Indgangs­ replik og hellige Barnet bag Skjærmbrættet sin udelte Opmærksomhed, er Publikum ikke vant til ret ofte at bringe; noget Saadant kan det samlede Hus kun præ­ stere, naar en Stemning griber det saa stærkt, at al Re- flexion viger tilside for Driften til at lade Følelsen raade. Man var ganske sikkert gaaet i Teatret med den Hensigt at give Fru Sødring en Velkomsthilsen. Men man gjorde Mere, end man i Forvejen havde kunnet bestemme sig til: man gav Hilsenen en saadan Umiddelbarhedens Frisk­ hed, at den blev Mere end en almindelig Modtagelse, den blev et Udtryk for virkelig Glæde. Fru Sødring maa have følt det. Hun vil have været paa det Rene med, at det Publikum, der efter hendes Fraværelse fra Scenen, saaledes jublede hende imøde, mere end blot paaskønner *) Dette var nemlig blevet indviet og taget i Brug under hendes Fraværelse, d. 15 de Oktbr. 1874 .