FruJulieSødringFødtRosenkilde

7i

hendes Kunst, at der er et Personlighedens Forhold til­ stede, en gjensidig Indflydelse, der ikke kan brydes, uden at noget Væsentligt gaar tabt paa det Felt, hvor Kunstner­ inden netop har sin Gerning at udrette. Om selve Præstationen er der kun Lidet at sige. Fru Sødrings Gedske Klokkers er bekendt nok. Fru Sødring kan i denne Rolle ikke røre sig, uden at Folk le. Det i Forhold til Rollens Omfang uhyre Detailarbejde, der er anvendt paa den, har ført til et i saa fuldkommen Betydning hélt Resultat, at det selv næsten ganske for­ svinder for den umiddelbare Betragtning. Altser saauendelig troværdigt ud. Gedske Klokkers er fra Ende til anden én Figur. Hvert Træk er drevet ud til den yderste Spids, udar­ bejdet med den fuldkomneste Naturtroskab og præsenteret med det kosteligste Lune. Og paa alt Dette holder Fru Sød­ ring sammen. Der er en saadan Bredde, en saadan Sandhed og en saadan Konsekvens i det Hele, at det for enhver Til­ skuer vilde staa som en ren Absurditet, om denne Gedske f. Eks. forholdt sig blot en Smule anderledes til den tilbudte Kaf­ fekop eller overfor Spørgsmaalet om Flæsket i Kødsuppen.« Det viste sig desværre at være en Skuffelse med de gjenvundne Kræfter, og dertil kom en anden Sygdom af den Art, at hun kunde risikere at være paa Scenen uden at være i Stand til at forlade den igjen. Den tredje Septbr. 1875 fortalte hun mig, at* hun havde bestemt sig til at søge sin Afsked fra »Det konge­ lige Teater«. Da sagde hun: »Foruden at jeg føler mig legemlig svag, kan jeg ikke længer være sikker paa min Hukommelse; jeg kommer til at tænke paa, om jeg nu kan huske Det eller Det, og saa er al dygtig Skuespilkunst forbi. Der er ogsaa andre Ting, som gjøre mig ufri paa Scenen. Desuden kan jeg ikke fragaa, at jeg ogsaa hæmmes