FruJulieSødringFødtRosenkilde

72 ved den Uopmærksomhed, der vises mig fra de Over­ ordnede paa Teatret. Da jeg kom hjem fra Italien, gav jeg Bestyrelsen en Liste over, hvad jeg havde Lyst til at spille — og det var mange Stykker, jeg nævnede saa vidt jeg husker: tolv, men der blev slet ikke taget Hensyn dertil. Mine Kammerater derimod — de har været mage­ løse imod mig, De véd slet ikke, hvorledes jeg er bleven behandlet af dem Allesammen. Det lyder maaske under­ ligt, naar jeg selv siger det; men jeg tror, det er, fordi jeg aldrig har løjet for dem. Det smerter mig at skilles fra dem, men naturligvis dog mest fra min Kunst.« Paa mangfoldige Maader fik hun at føle, hvor ube­ skrivelig nødig man vilde savne hende paa Scenen, og der gjordes mange Forsøg paa at overtale hende til at forandre Bestemmelse. Fru Heiberg søgte at indvirke paa hende, og den intelligente Skuespillerinde Frøken B. Nielsen kom til hende og sagde blandt Andet: »De hjælper os Andre til at spille godt Jeg har aldrig oplevet det med Andre som med Dem: ved den Maade, hvorpaa De spørger i Deres Replikker, siger De altid Deres Med­ spillende, hvorledes der skal svares.« Nogen Afskedsforestilling havde Fru Sødring ikke — hun vilde helst, at det Hele skulde gaa af saa stille som muligt. Det varede længe, inden hun fik Svar paa sin Ansøgning om Afskedigelse; Kongen vilde ikke skrive under— han sagde, at han ikke vilde berøve Teatret det Bedste, det ejede. Endelig maatte Fru Sødring gaa til Kabi­ netssekretær Trap, for gjennem ham at bevirke Afskedi­ gelsen. Saa bekvemmede Kongen sig da til at underskrive. Den 26 de Maj 187 <> optraadte Fru Sødring for sidste Gang (som Gedske Klokkers i »Barselstuen«), og i Januar Maaned 1876 fik hun sin Afsked.