FruJulieSødringFødtRosenkilde

F ru Sødring trak sig nu ganske tilbage til Privatlivet og beskæftigede sig kun sjældent med Teatret; men der kunde alligevel være Tider, hvor hendes Evne endnu fødte Lysten i hende, og hvor hun kunde ønske atter at udføre en Rolle. En Dag i Maj Maaned 1886 besøgte jeg hende, og hun sagde da: »Aandelig talt er jeg ganske som tidligere, ja, jeg kunde endnu have Lyst til at spille Komedie — nej, ikke det , for jeg hader den Betegnelse — men jeg mener: fremstille Menneskelivet paa Scenen. Somme­ tider, naar jeg om Aftenen lægger mig i min Seng, falder der mig en af mine gamle Replikker ind, og jeg synes da, at jeg før har sagt den galt; jeg kunde ønske at faa Lov til at sige den om, for nu skulde den blive sandere end nogensinde. Véd De en Rolle, jeg havde Lyst til at spille? Det var Byfogedens Kone i Hostrups nye Stykke »Karens Garde«. Jeg er saa glad over, at Hostrup har skrevet det Stykke, at jeg gjærne vilde sende ham et Par Ord med min Tak; men saa tænkte jeg: Aa — maaske vilde det slet ikke blive godt optaget. Jeg kender nemlig ikke Hostrup personlig, men han har engang gjennem Mantzius takket mig for Madam Mortensen. Naar jeg