FruJulieSødringFødtRosenkilde

77

16 de Kapitel: »Det er Eder gavnligt, at jeg gaar bort, thi gaar jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til Eder; men gaar jeg bort, saa vil jeg sende ham til Eder.« Dette gjælder ogsaa om elskede Afdøde: vi forstaa dem tit bedre og lære tit mere af dem, naar de ere gaaede til Gud. Efter sin Mands Død, trak Fru Sødring sig ganske ud af al Selskabelighed, og indbød saa godt som aldrig Nogen. Jeg vil helst karakterisere hendes Liv i denne Tid ved Ord fra hende selv, enten mundtlige eller i Breve, som hun af og til sendte mig. Dec. 1881 . »Jeg vil gjennemlæse Bibelen Ord til andet. Vil De skaffe mig en stor Udgave med store Typer.« 24 de Januar 1882 . »Jeg længes efter en gammel­ dags hyggelig Passiar; kunde vi ikke faa en saadan imorgen Aften. Her er naturligvis Ingen uden vor gode Ven, Godfred Christensen; kom tidlig, vi har saa Meget at tale sammen om. Der er langt Mere, end jeg kan overkomme: Tankerne, Erindringerne, Minder, vemodige, glade, Nutid og Fremtid, Død og Evighed . . . .« 28 de Januar 1882 . »Tak for Bibelen; jeg er be­ gyndt fra Begyndelsen. Menneskene er ens: de samme Fejl og Elendigheder, Ulydighed og Misundelse, det Samme, som skiller os ad nu i vor Tid; skiller Broder fra Broder, Ven fra Ven; det samme Sørgelige jog Glæ­ den paa Flugt fra Verdens Begyndelse. Det er en mær­ kelig Bog; jeg er saa glad for den; min Barnelærdom dukker o p ; gid jeg nu maa læse den godt og komme nærmere og nærmere det eneste Rette. De maa komme til mig i min Ensomhed og tale med mig. Jeg takker Gud.«