FruJulieSødringFødtRosenkilde

Oktbr. 1882 . »Det er mig saa smukt efter at jeg først har vundet, hvad man kalder Berømmelse, og ud­ rettet noget i Livet, at jeg da ensomt kan trække mig tilbage i mit yndige Hjem og tænke over Livet, det, der er gaaet, og det, der kommer, og leve i Mindet med mine Venner, de, der ere døde, og de, der endnu lever om­ kring mig, men som jeg ikke kan taale at sé og tale med. Jeg er ikke troløs, selv om det synes saaledes ; jeg lever hver Dag med min gamle Kreds.« Savnet af Sødring mildnedes for hende ved Sam­ været med Børn, Svigerbørn og Børnebørn. Hun havde den Glæde, at hendes Svigerdatter — en Datter af Dr. Emil Hornemann, — der var en ypperlig Klavérspillerinde, bragte Musik til hende netop saaledes, som hun elskede Musiken, i stille Aftener i Hjemmet, og hun skriver til mig, at hendes yngste Datter er blevet forlovet med »det udmærkede Menneske og den udmærkede Maler Godfred Christensen«. Naar hun var rask nok dertil, samledes alle hendes Kjære om hende Søndag Middag, men hendes Helbred var stadig svagt. Hun skriver til mig: »Det er saa underligt at sé Foraarsskjæret paa Himlen, at høre Spurvenes Pip Pip om Morgenen uden­ for mine Sovekammervinduer og ikke rigtig at kunne tænke paa den tilstundende Sommer. Tilgiv denne ve­ modige Tone.« Den 2 den Maj 1884 . »Jeg lever nu i mit Hjem, men jeg føler ingen Tomhed. Nej, hvor man er rig, naar man bliver gammel. Der er en Uendelighed at tænke over, en Uendelighed at bearbejde. Det er underligt, saa Livets Begyndelse og Slutning mødes. Lægerne siger jo, at de to første Aar er de vigtigste for Børn; og jeg