FruJulieSødringFødtRosenkilde

8 o Den 2 den— 13 de Febr. 1885 . »Det er ved Lampe­ skin, jeg skriver; derfor maa De undskylde Blyantet. . . . Naar jeg sidder alene om Aftenen, er det godt for mig at læse i gode Bøger og lære — ja, bestandig lære .... Kunde man først læse saadan en hél, tyk Bog om hin­ anden, som var skrevet med stræng Sandhed, saa kunde man saa dejlig tale sammen . . . . Jeg er glad ved, at jeg læser saa langsomt; derfor trænger jeg ind i de mange Begivenheder med Følelse og Eftertanke, og der­ ved faar jeg et stort Udbytte . . . . Jeg har været syg; det er, som man udtrykker sig, »kun Forkølelse«; ikke desto mindre befinder jeg mig i en yderst ubehagelig Tilstand. I Vinter har jeg ikke været saa flink som forrige Vinter; jeg er en gammel Kone; min Søn siger Nej, men jeg siger: »Saaledes er det.« Den 15 de Maj 1886 besøgte jeg hende ved Formid- dagstide. Flun stod i sin Spisestue og ordnede en Mængde Foraarsblomster, som hun havde faaet ind fra sit Landsted. Duften var hende for stærk, saa hun maatte sætte en Del af dem bort. Hun var meget svag. »Jeg er istykker fra Isse til Fod,« sagde hun, »men mit Sind er godt, og jeg er glad.« »Kan De endnu taale at læse og beskæftige Dem?« spurgte jeg. »Kun lidt,« var Svaret; »skrive kan jeg daarligt, næsten slet ikke mere; men Tiden falder mig aldrig lang: jeg har saa uhyre Meget at tænke over. Jeg lever nu saa stærkt i mine Barndoms- og Ungdoms-Erindringer, og de er saa rige. Det er sandt, hvad Hostrup siger i et Foredrag, at vi skal »tage Arv«. Jeg føler, at Livet er en stadig Tagen- Arv. Vi arver altid fra Fortiden; i den ene Livsperiode