FruJulieSødringFødtRosenkilde

arver vi fra den anden. Hver Periode maa forbrugeden forrige ; derfor gjælder det at gjøre den saa rig og ren som mulig, medens vi lever i den. Tilsidst arver det evige Liv det jordiske; derfor er det saa umaadelig alvor­ ligt, men ogsaa saa lønnende at leve. Jeg føler, hvor jeg udvikler mig og beriger mig ved at fordybe mig i min Fortid. Jeg lever af at »tage Arv«, og derfor har jeg saa travlt. Og saa spinder jeg og væver: det er Traadene mellem mig selv og mine Venner. Er det ikke dejligt, at man véd, der rundt om i Verden sidder saadanne Vævere og Væversker, og at deres Væv for­ binder Dem, der tit ikke ses længe ad Gangen, men som dog altsaa er forbundne.« Den Livlighed, hvormed hun talede, bragte hendes hele Legeme til at ryste; jeg vilde derfor bryde af og gaa; men hun tvang mig til at blive »lidt endnu«. Hun sagde : »Det gaar over, naar jeg blot er lidt rolig. Jeg er svag, som De ser.« Hun begyndte nu at tale om sine Børns og Sviger­ børns store Kjærlighed og sin Glæde over deres Lykke. Hun var fornøjet over, at hendes Svaghed endnu ikke forbød hende at sé dem alle ved sit Bord; »naar jeg saa føler mig for ringe, spiser jeg i et afsides Værelse, for det koster Kræfter at være med ved Bordet, saadan tales der og disputeres, og jeg kan endnu blive ilter; ja — jeg vilde ønske, at jeg ikke kunde blive saa ilter. Det er naturligvis om Højre og Venstre, som jo Alle skjændes om. Men nu har jeg forbudt, at der i mit Hus tales om Politik. Det gik jo saa vidt, at je g blev kaldt Nicolaj Bøgh: Fru Julie Sødring. ®