FruJulieSødringFødtRosenkilde

33

Morgenstunden er min bedste T id ; op ad Dagen har jeg det ikke saa godt i denne Varme. Jeg har ofte haft Lyst til at skrive til Eder, men da mit Hoved ikke er mere til at skrive Noget med, saa maa jeg være en for­ nuftig gammel Kone og finde mig i det. Laura*) besørger nu Hilsener fra mig til mine Venner, naar jeg aldeles ikke kan Jeg er snart ene mellem fremmede Men­ nesker her paa Margrethe Vej. Meget kunde her være godt; men Klavererne, de grusomme, mishandlede Kla­ verer I Folk kalder Det, de plager Livet af os med, for Musik!« Den 6 te Juli 1887 »Jeg har for Øjeblikket mange Bøger, som jeg haaber efterhaanden at faa læst. Mit Hoved maa være nogenlunde, og min Tid maa ogsaa tillade det; det Sidste undrer Dem maaske? Min Dag flyver for mig, mine Børn ere borte, paa Sommerud­ flugter, jeg maa engang imellem skrive til dem; mine Blomster tage megen Tid, mine Venner sender mig mange Blomster; men hvad der tager mest Tid, er Tankerne. Gud har givet mig stille rolige Aar i min Alderdom, nan har givet mig en Søn at leve med, som jeg kan tale med, og som forstaar mig; kjærlige Børn har jeg og fem yndige Børnebørn — jeg har Meget at takke for. Et blomstrende Lindetræ har jeg ikke; men jeg har en lille Kirke ligeoverfor mine Sovekammervinduer; den ringer saa rart landlig, og i de smaa Taarne bor der mange Svaler; Svaler og Lærker holder jeg mest af. Den dej­ lige Himmel med Sol, Maane og Stjærner løfter mig

x) Den ene af hendes to Piger.

6*