FruJulieSødringFødtRosenkilde

84

ogsaa mange Gange Jeg tror nok, at jeg kommer engang i Efteraaret og besøger Dem; jeg skal blot øve mig lidt i at komme ud; jeg har ikke været ude siden sidste Efteraar. Nu er jeg træ t tilgiv I Jeg kunde godt tale med Dem, men ikke om Eftermiddagen, ikke, naar jeg er syg. Min Tid til at tale er mellem 2 og 4 * . . . . Vil De se mig engang som gammel Kone, maa De finde Dem i mine Skavanker. De kjender mig ikke i det sidste Afsnit af mit Liv; jeg tror , det er det væsentligste. Hele denne Morgen har jeg ordnet Æbleroser, som min Søn Christen har sendt mig... .« Søndag d. 15 de April 1888 »Der er saa Meget at sige, at Tiden ikke kun rumme det. Jeg har oplevet saa Meget, at det langt, langt overgaar mine Kræfter at samle og meddele det. Ja, man lærer! Laura maa for­ tælle om min Flytning til GI. Kongevej Nr. 13 B. Jeg har ofte en inderlig Lyst til at tale med Dem; De kender mig ikke nu ....« Den 14 de Maj 1888 ........ »Jeg er en gammel Kone, det kan mærkes paa Alting. Det er en stor Naade af Gud, at han efter mit bevægede Liv har givet mig de ensomme Alderdomsaar, i hvilke jeg kan samle mig og gjøre Regnskab. Naar De tænker paa mig, skal De vide, at jeg har Fred. — Jeg er meget ene, og dog er jeg aldrig ene. Jeg oplever saa Meget, men det er indven­ dig. Kun lidt taaler jeg at læse, da mine Øjne ere svage; det ligger ellers ikke til os Rosenkilder, men jeg tror, Skylden maa søges i de afskyelige Gasblus, vi i de sidste Aar havde foran Scenen ned mod Tilskuerne; de gode gamle Olielamper var anderledes rare. — Mine Børn og Børnebørn taaler jeg kun at sé én Gang om