FruJulieSødringFødtRosenkilde

94

traade i Forbindelse med min Gjenstand. Derfor bliver jeg altid nervøs, naar der foregaar for Meget omkring mig; jeg maa trække mig hen i en Krog, eller ind i en anden Stue med Den, jeg skal tale med. Ja, det er egentlig vist sandt, hvad Fru Hejberg engang sagde om at jeg er en lidt vel extravagant Tilhænger af Det, som jeg holder af.« Trods en Ytring i modsat Retning, som er anført i det Foregaaende, tror jeg vel egentlig, hun var mest interesseret ved at tale med Mænd, og det var ogsaa dem, der forstod hende bedst. Hun skriver til mig d. 12 te August 1880 : »Længe før jeg blev Skuespillerinde, allerede fra mit 12 te— 13 de Aar, har Manden søgt mig. Alle de Herrer, unge og gamle, som kom i mine For­ ældres Hus, har talt mest med mig — jeg har ofte undret mig derover — jeg, som aldeles ikke er kjøn — det har jeg bestandig vidst — fra jeg var en lille Pige — navnlig mit Ansigt; mine Ansigtstræk ere jo saa uregel­ mæssige og saa lidet kjønne. Jeg kunde skrive Meget men nej! Sig mig, hvad fængsler Mændene til en Kvinde, som m/g?« Ja, Svaret var jo let at give; men det behøver ikke at gives her. Det var hende om at gjøre at blive holdt af som Men­ neske, og ikke, fordi hun var den store Skuespillerinde. Da hun havde taget sin Afsked fra Teatret, skrev hun: »Hold nu af mig som slet og ret Menneske , behold mig som Deres gamle Veninde!. .. Vore hyggelige Vin­ teraftener haaber jeg skal være fulde af Samtale, Alvor og Glæde.« Nogle Udtalelser i hendes Breve ville kunne viso hendes Interesse for hendes nødlidende Medmennesker.