FruJulieSødringFødtRosenkilde

95

Den 13 de Maj 1879 skriver hun: »Jeg har i denne Tid meget Mere end jeg, nej — end vi kan overkomme alene ; imellem mine Fattige er der to gamle Piger, som jeg — som vi — har ondt ved at redde. Jeg har ogsaa en svag Vaskerkone, som gik under, dersom vi ikke understøttede hende lidt godt; hun er det ædleste Men­ neske. . . . Vi har temmelig Meget af den Slags; Johanne og jeg have mange Spekulationer for; vi ende gjærne med de Ord: »Ja, noget Aparte maa der gjøres!« Den 25 de Januar 1881 . »I disse kolde Dage gjør det godt at varmes lidt ved den Glæde, der — Gud være lovet — findes af og til imellem Menneskene, oftest maaske imellem Fattige. Nu skal De høre, hvad »Grisen« udrettede. Tyve Kroner indeholdt den. Christen van­ drede ud til den fattige Lappeskrædderfamilie. Konen var ude, Skrædderen pressede en af Drengenes Buxer, da han ingen fremmede Buxer havde til Behandling, desværre! Christen undersøgte Sagerne og bad, om Konen maatte komme hjem — der var Noget til hende. laftes kom hun: en lille, mager, bleg Kone. Hun havde en lille mild Dreng med, og han havde en tom Kurv i Haanden. Da jeg havde talt med hende og hørt hendes Nød, bad jeg hende gaa med mig ud i Køkkenet; dér laa de Varer, vi havde besørget kjøbt. »Kom med Kurven, min Dreng, fyld den, læg det nu ordentlig.« Konen og Drengen lo højt af Glæde, idet hun fyldte Kurven med Smør, Sukker, Bønner, Te, Gryn og et stort Stykke Flæsk; der var fem Børn. Hun lo og tak­ kede — det var en underlig bevæget Lyd. Saa fik hun Penge til Mælk, Brød, 01, Petroleum og Penge til Sko­ tøjsreparationer. De faar ogsaa en Tønde Kul, som