Prmotionsfesten_1929

12 rende Undervisning saaledes, at den ad Aare i nogen Grad vil kunne aflaste Københavns Universitet, og jeg skal herfra udtale de bedste Ønsker for de jydske Universitetsplaners Fremgang. Mange er de, hvis videnskabelige Arbejde og Virke ved vort Universitet inden for det sidste halve Hundredaar paa fremtrædende Maade har øget vort Universitets Anseelse. Og mange er de, hvis Navne [fortjener at nævnes. Men jeg skal i Dag kun nævne to Navne, der gennem den allerstørste Del af dette halve Hundredaar var knyttet til vort Universitet, og som paa denne Festdag natur­ ligt træder frem for alle andre. De to Navne er: V ilhelm T homsen og H arald H øffding . Vilhelm Thomsen er ikke mere iblandt os, men hans geniale Forskerarbejde vil lyse i Verden til alle Tider, og hans Navn vil leve saa længe Videnskab bestaar. Om føje Tid skal vi hædre hans Minde ved at rejse en Buste af ham foran vort Universitet. Harald Høffding har vi den Glæde endnu at have iblandt os. Han kunde dog desværre ikke være til Stede her i Dag. Harald Høffding stod allerede i sin fulde Manddomskraft ved det forrige Universitetsjubilæum i 1879. Alle ved, hvilken personlighedspræget og indflydelsesrig Virksomhed han gennem hele det forløbne halve Hundredaar har udøvet som Lærer for Universitetets studerende og indenfor dansk Aandsliv i det hele, samtidig med at hans rige Virksomhed som filosofisk Forfatter førte hans Navn viden om Verden. Og paa Festdagen i Dag skal der lyde en Tak for hans betydningsfulde Livsværk. Ser vi end Forskellen paa de fjerne Tiders svage Begyndelse og den omfattende Virksomhed, der nu er knyttet til vort Uni­ versitet, maa vi dog ogsaa erkende det fælles Grundlag, der endnu bestaar. Den Erkendelsens Trang, der er den uforanderlige Forud­ sætning for videnskabelige Fremskridt, er og maa være Grundlaget for Universitetets Arbejde. Og den Opgave, som i fjerne Tider fandt Udtryk i Ordene: at holde Forelæsninger og Doktorpromotioner, er endnu i vore Dage principielt den samme, selv om Midler og Former er andre. Man har altid betragtet det som naturligt at fejre større Be­ givenheder i Universiteternes Historie ved Udnævnelse af Æres­ doktorer. Betydningen heraf er den, at Universitetet viser Omfanget af sin Interesse og sit Arbejde for Videnskabens Fremskridt ved