Prmotionsfesten_1929

133 af timelønnet Skolearbejde og vekslende, lavt lønnede Smaastillinger ved Bot. Museum, Botanisk Have og Botanisk Laboratorium, saa at der kun blev lidt af Tid og Kræfter tilovers til videnskabeligt Arbejde; en væsentlig Hjælp og Opmuntring gaves mig dog gen­ nem forskellige Understøttelser dels Legater, dels fra Staten og fra Carlsbergfondet, hvorved jeg i 1905—06 blev i Stand til at fore­ tage en Studierejse til Vestindien og i 1909—10 til Middelhavs­ landene. Gennem mange Aar bestod mit Pligtarbejde væsentlig i at være Plantebestemmer ved Botanisk Have og at være Lærer i Bo­ tanik ved Statens Lærerhøjskoles saavel Helaarskursus som Sommer­ feriekursus; dette sidste saavel som Stillingen som Assistent ved Botanisk Have gjorde det nødvendigt, at jeg det meste af Som­ meren maatte opholde mig i København og saaledes kun i ringe Grad fik Lejlighed til Studier i Naturen; dette bevægede mig til i 1898—99 at bygge mig et Hus, »Blide« ved Jonstrup Vang, hvor jeg — med enkelte Afbrydelser — boede hele Aaret, indtil jeg i 1911, ved Professor Warmings Fratræden, blev udnævnt til Pro­ fessor i Botanik og Direktør for den botaniske Have. Hensigten med at tage Bopæl paa Landet i Københavns Nærhed var at faa Lejlighed til at benytte Fristunder til Studier i Naturen, der altid har ligget mig mest paa Hjærte; og de Opgaver, disse Aar stillede for mig, gjorde det særligt nødvendigt for mig at have let Adgang til Naturomraader. Da jeg i 1899 havde afsluttet Udgivelsen af det første Bind (En­ kimbladede) af »De danske Blomsterplanters Naturhistorie« og be­ gyndte at tænke paa Fortsættelsen, Behandlingen af de Tokim­ bladede, blev det mig snart klart, at jeg her maatte gaa frem paa en noget anden Maade, hvis der skulde være noget Haab om at faa hele Arbejdet tilendebragt indenfor et nogenlunde overskueligt Tidsrum. Navnlig gjaldt det om at finde en praktisk Maade for Fremstillingen af de Tokimbladedes Vegetationsorganers saa over­ ordentlig rigt varierede Forhold med Hensyn til Skudbygning og Forgrening og disse Bygningsejendommeligheders Betydning for Plantens Liv, især Forholdet under Overvintringen. Paa Basis af det store og rige Materiale, der var skaffet tilveje af det 19de Aar- hundredes Morfologer — Irmisch, A. Braun, Wydler, Warming, Areschoug o. m. a. — i Forbindelse med de Undersøgelser, jeg selv havde foretaget, arbejdede jeg længe paa at opnaa en praktisk

Made with