Prmotionsfesten_1929

134 Oversigt, et brugeligt System, der baade kunde tjene som Grund­ lag for en ensartet Behandling af de Tokimbladedes store morfo­ logiske Mangfoldighed og tillige saaledes, at der toges særligt Hen­ syn til de for Planten vigtigste Livsforhold. Arbejdet førte længe ikke til noget tilfredsstillende Resultat; det blev flere Gange lagt til Side og atter taget frem; men forgæves, indtil det ganske pludseligt gik op for mig, at det, som det hos de urteagtige Planter kom an paa, hverken var Forgrening, Skudbygning og lignende morfologiske Forhold, men de overvintrende Knop­ pers Plads i Jorden og den derved bestemte større eller mindre Grad af Beskyttelse mod den ugunstige Aarstids Farer. Herved var Grundlaget for Livsformsystemet givet ikke alene for de urteagtige Planters, men for alle Planters, her særligt alle Fanero- gamers Vedkommende; og snart blev Livsformsystemet nærmere udformet i Hovedtrækkene og meddelt først i Botanisk Forening, senere i Videnskabernes Selskab, af hvilket jeg i 1902 var bleven Medlem og i hvis Publikationer Arbejdet blev trykt paa Fransk (1905); med Understøttelse fra Carlsbergfondet blev det ogsaa ud­ givet paa Dansk (»Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien«. 1907). Det var mig klart, at dette Livsformsystem ikke alene kunde tjene som Grundlag for en Fremstilling af de danske Tokimbladedes Naturhistorie, der var det oprindelige Maal, men at det ogsaa indeholdt Betingelser for at faa Betydning i Sy- stematiken, og især maatte det kunde tjene som Grundlag for en Fremstilling af den biologiske eller, som man nu siger, den øko­ logiske Plantegeografi. Med dette sidste Formaal for Øje foretoges Studierejserne til Vestindien (1905—06) og Middelhavslandene (1909—10), der resulterede i adskillige Afhandlinger, men fra hvilke der dog er et omfangsrigt Materiale tilbage, der af Mangel paa Tid og Kræfter endnu ikke er udnyttet. Det laa nær at mene, at man ikke alene kunde benytte Livs­ formerne og de paa Livsformernes Statistik grundede »biologiske Spektrum« til at begrænse og karakterisere de store plantegeogra­ fiske Omraader, Planteklimaterne, men at de ogsaa maatte kunne anvendes ved Studiet af de enkelte snævert begrænsede Plante­ samfund; her maatte der dog først udformes en Metode, hvorved man kunde blive i Stand til paa objektiv Maade at tage Hensyn til den enkelte Arts Betydning i det paagældende Plantesamfund.

Made with