Prmotionsfesten_1929

135 Under mit Arbejde i Naturen i Omegnen af min Bopæl ved Jon­ strup Vang lykkedes det mig at faa udarbejdet en saadan Metode, hvorved der paa eksakt og objektiv Maade kunde tildeles den en­ kelte Art i Plantesamfundet en i Tal udtrykt Værdi, Frekvenspro­ cent, bestemt ved det procentiske Antal af smaa Stikprøver (0,1 m2), hvori den paagældende Art var tilstede; Frekvensprocenten angiver saaledes kun Hyppigheden, Spredningen, derimod ikke direkte Masseforholdet, der, om det ønskes, maa bestemmes paa anden Vis. Metoden blev først fremsat i 1909 i »Formationsundersøgelse og Formationsstatistik«. Opholdet paa Blide gav mig Lejlighed til en Del andre Under­ søgelser, bl. a. især over Slægten Mælkebøtte (Taraxacum), der førte til Paavisningen af, at dennes Arter sætter Frø uden forudgaaet Befrugtning, hvilket giver Forklaringen paa, at de mangfoldige Former, der findes indenfor denne Slægt, er saa paafaldende kon­ stante i deres genotypiske Karakterer. De mange Aars Arbejde i Forbindelse med personlige Sorger medførte en Svækkelse af Helbredet, der i 1914 gav sig Udslag i en stærk Lungeblødning, der gjorde et halvt Aars Sanatorieophold nødvendigt; den første Lungeblødning efterfulgtes senere af andre, der vel var mindre ondartede, men dog nedsatte min Arbejdsevne saa meget, at jeg i 1923 efter min Læges Raad fandt det nødven­ digt at søge min Afsked som Professor og Direktør for den bo­ taniske Have for, om muligt, at faa Lejlighed til at benytte de Kræfter, jeg havde tilbage, til Forsøg paa at faa fuldendt nogle af de Arbejder, der i Tidens Løb var bleven paabegyndt. Fortsættel­ sen af »De danske Blomsterplanters Naturhistorie« maatte jeg op­ give; men jeg har Haab om, at yngre Kræfter vil tage Arbejdet op og med de nu givne Forudsætninger fuldføre det paa en langt fuldkomnere Maade, end jeg kunde have gjort, hvis jeg straks efter Afslutningen af 1ste Bind havde fortsat Arbejdet. Foruden botaniske Arbejder, der er direkte Fortsættelse af tid­ ligere begyndte Undersøgelser, har jeg desuden været stærkt optaget af to Ting, der staar i fjernere Forhold til — men dog i en vis Forbindelse med — mine rent botaniske Studier. Det ene Spørgs- maal er en Undersøgelse over Planternes Indvandring og Foie- komst i den danske Poesi; den psykologiske Aarsag skal jeg ikke her berøre; den ydre Anledning laa tildels i Trangen til at udnytte

Made with