Prmotionsfesten_1929

137 drevne og derfor besværlige og til Tider ret farlige Vinterfiskeri fik jeg selvfølgelig ikke Lov til at deltage — dertil skulde der øvede og hærdede Folk. Det vældige, aabne Atlanterhav, med den til Tider frygtelige Brændings rasende Angreb paa den barske Klippekyst og Landets udpræget vulkanske Natur omkring Hjem­ met, hvor mørke, mosbegroede Lavastrømme, svimlende dybe, ofte med Brakvand mere eller mindre fyldte, gabende Lavaspalter, store og smaa Kratere og gamle, udslukte Vulkaner veksler med hin­ anden, har sikkert gjort et stærkt Indtryk paa mit unge Sind, stærkere end jeg nu kan gøre mig klart. — Min første Undervis­ ning fik jeg i Hjemmet af mine Forældre, da Børne- eller Folke­ skoler den Gang kun fandtes i de større Handelssteder og enkelte store Fiskerlejer. Vinteren før min Konfirmation tilbragte jeg i Nabosognet Hafnir, hos Præsten Brynjölfur Gunnarsson, hvor jeg fik en haardt tiltrængt Undervisning i de sædvanlige Børneskole­ fag. Efter Konfirmationen begyndte jeg at forberede mig til den lærde Skole i Reykjavik, i hvilken jeg blev optaget i Efteraaret 1883. — Da jeg i Foraaret 1889 havde faaet min Studentereksamen, bestemte jeg mig, opmuntret af mine Lærere i Naturfagene, Ad­ junkterne Björn Jensson og i’orvaldur Thoroddsen, til at tage til København for at studere Naturhistorie. Jeg naaede Bestemmelses­ stedet midt i September samme Aar, forsynet med en Anbefaling fra Adj. Thoroddsen til Professor Warming. Denne raadede mig til at forberede mig til Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi, hvilken jeg absolverede i Foraaret 1894, med Speciale i Zoologi. — Som privilegeret Islænder kom jeg straks ind paa Re­ gensen, hvor jeg i de reglementerede fire Aar nød en meget langt­ rækkende og højst velkommen Understøttelse, da min Faders pe­ kuniære Forhold ikke tillod ham nogen større Pengeofre paa mine Studier, og andre Resourcer var der ikke. Mit femaarige Ophold i København betragter jeg nu som et af de lykkeligste Afsnit af mit Liv. Det enkle Liv paa Regensen, hvor alvorligt og til Tider ret forceret Arbejde og muntert Samliv med danske og islandske Kammerater vekslede med hinanden, ud­ øvede en gavnlig Indflydelse paa det naive unge Menneske fra det fjærne, tyndtbefolkede Land der midt ude i Oceanet, og virkede beskyttende imod Storbyens mangfoldige Fristelser, som desværre ofte havde vist sig skæbnesvangre for islandske Studenter. Da

Made with