Prmotionsfesten_1929

138 jeg i mit første Studieaar var den eneste Islænder, som studerede Naturhistorie, blev Følgen, at jeg snart kom i en nær Forbindelse med mine danske Studiefæller og flere unge Medicinere, som sam­ men med os forberedte sig til »Kantussen«, og jeg stiftede mange Bekendtskaber, som udviklede sig til et Venskab, som har holdt sig op igennem Aarene. Hos mine Lærere ved Universitetet, af hvilke de allerfleste nu er døde, mødte jeg kun Velvilje og Imøde­ kommenhed. Men til de lyseste Minder hører dog de ret mange Udflugter med Kammerater, Studiefæller og Lærere, paa hvilke jeg lærte at kende — og elske — Danmarks, fra Islands saa vidt for­ skellige Natur. For mig blev dansk Landskab ikke et »Aasyn uden Næse og Øjne«, som for min Navne, Digteren Bjarni Thorarensen, men et »Smilende Land, flettet af sollyse Sunde, sømmet med blomstrende Lunde«, som gamle Matthias Jochumsson saa træffende beskrev det senere. Efter endt Studietid tog jeg straks hjem til Reykjavik, hvor jeg allerede i Vinteren 1894—95 fik Plads ved den lærde Skole, som Adjunkt Thoroddsens Hjælpelærer, og i de næste fire Aar vikarierede jeg for ham, indtil han fik sin Afsked fra Skolen og jeg hans Plads som konstitueret og i April 1900 som fast ansat Adjunkt. Dette Embede beklædte jeg saa i 24 Aar, de 5 sidste som Over­ lærer, indtil jeg, paa min Ansøgning derom, i 1923, fra 1. Okt., blev af Althinget løst fra min Embedsgærning, for helt og holdent at kunne give mig af med naturhistoriske, specielt fiskebiologiske Undersøgelser og Studier, og blive Regeringens videnskabelige Kon­ sulent i Fiskerianliggender. — Ved Universitetet havde jeg nemlig valgt nordiske Fiske som Speciale i den Hensigt muligvis at kunne skabe mig en Stilling paa Island som Fiskebiolog, da jo dengang denne Gren af Naturhistorien var begyndt, ikke mindst i Danmark og Norge, at træde i Forgrunden som en Videnskab af uberegnelig praktisk Betydning. Og for Island, hvor Fiskeriet allerede dengang var en af de vigtigste Ernæringskilder, mente jeg, at denne Viden­ skab vilde blive af stor Betydning. Men da der foreløbig ingen Udsigt var til, at jeg kunde faa de nødvendige Midler til udeluk­ kende at give mig af med Fiskebiologi, maatte jeg ty til Lærer­ virksomheden som Hovedbeskæftigelse og Biologien som Bibeskæf­ tigelse, til hvilken jeg især benyttede de lange Sommerferier og en beskeden Pengeunderstøttelse, som Althinget allerede i 1895 til