Prmotionsfesten_1929

19 Deres Virksomhed har haft den største Betydning for Radiolo­ giens sunde Udvikling i Danmark. I Erkendelse heraf har Fakultetet besluttet at hædre Dem ved at tildele Dem Æresdoktorgraden i Medicin. Jeg promoverer Dem herved. Efter at Kantatens Afsnit: Filosofien var afsunget, traadte paa Rektors Opfordring de mødte doctores promovendi under det filo­ sofiske Fakultet frem og promoveredes af Dekanus Professor, Dr. phil. N. Bøgholm med følgende Ord: Hr. Kommandør H olm ! Deres videnskabelige Virksomhed knytter sig til vort Riges nord­ ligste Del; ikke blot har De som praktisk geografisk Opdager søgt til nye Egne i det Ukendte, men De har, hvad der er endnu vanskeligere, banet Dem Vej ind i fremmede Folks aandelige Livs­ verden. Deres Værk, »Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene 1883—85« med Afsnittet om Angmangsalikerne er et Kildeskrift om Østgrønlands Eskimoer, der vil bevare sin Værdi; det er en Guldgrube for Kendskabet til primitive Folk, der stadig vil blive udnyttet af Fagvidenskaben. For det Lys, De har kastet over Østgrønlands Land og Folk, yder Universitetet Dem i Dag sin højeste Anerkendelse. Jeg promoverer Dem herved til Æresdoktor i Filosofien ved Københavns Universitet. Hr. Professor E vald L idén ! Den Æresdoktorgrad, som i Dag bliver Dem tildelt, er et Ud­ tryk for den Beundring, Deres Fagfæller nærer for Deres lange og rige Virksomhed som Sprogforsker. Deres Studier har strakt sig over vide Omraader: Sanskrit, Iransk, Armenisk, Slavisk, Græsk og Keltisk. Paa alle disse brogede Felter har De med samme Grundighed og sikre Metode samlet alle de forhaandenværende Momenter, der kunde belyse Deres Problemer. Hvad der laa Dem nærmest, blev Dem under alt dette vel sta­ digt det kæreste; nordiske Sprog og først af alle Deres eget Moders- maal, som De har viet indtrængende Forskninger.

Made with