Prmotionsfesten_1929

45 jeg blev et slags »skolelys«. En lykkelig skjæbne h a r dog latt mig komme nogenlunde uskad t over det. Exam en artium absolverte jeg i 1872 med et resu ltat som vistnok svarte til skolens forvent­ ninger. Selv hadde jeg heldigvis selvkritik nok til deri at se et re­ sultat av skolefliden, ikke av nogen særdeles evner. Den altid spøkefulde gammeldags andeneksam en absolverte jeg sommeren 1873 på lignende tilfredsstillende måte. I dette år hadde jeg gan­ ske visst, som sig hø r og bør, drevet dank til like ind under eks­ am en; men tilfældet, velvilje fra professorernes side og lidt usky l­ dig bluff fra m in egen hjalp mig hæderfuldt igjennem. Det ju rid iske studium , som jeg straks efter begyndte, tok jeg derimot helt fra først av alvorlig. Og et gunstig tilfælde spillet mig allerede i m it første semester i hænderne en av Ørsteds g rund ­ læggende avhandlinger i Eunom ia. Jeg så av den at der var en langt, langt højere himmel over ju risp rudensen end jeg endnu kunde skim te i systemets lærebøker. Den obligate ørkenvandring i de 3 — 4 første ju rid iske semestre blev mig derfor en forholdsvis smertefri overgang. Og bakefter blev jeg med liv og sjæl virkelig ju rist. Hvilket dog ikke forh ind ret mig i at dyrke også fremmede guder. S tatsøkonom ien, som var et ubetydelig bifag, vakte m in interesse i den grad at jeg ofret det den mangedobbelte tid frem­ for mine studiefæller. Og denne interesse h a r ho ldt sig hos mig gjennem hele livet, selvfølgelig til adskillig men for ju risten i mig. I det hele blev vel m it studium ret uregelmæssig fordelt på de mange discipliner; jeg læste nemlig så godt som uten m anuduk tø r og h a r herved, litet moden som jeg var, utvilsom t spildt megen tid. Ikke desto m indre fremstillet jeg mig allerede høstsemestret 1876 til ju rid isk eksamen og med et resultat som overgik mine dristigste forhåpninger. Svage tank e r om derefter kun at kaste mig over statsøkono­ mien — f. eks. for at bli bankm and — blev hurtig overvundet av min endnu sterkere tilbøjelighet for ju risprudensen. Helst hadde jeg villet bli v idenskapsm and. Men ikke så jeg der nogen vej frem for mig, og ikke hadde jeg videre tro på mine evner i den ret­ ning. Jeg kunde nok h a en viss analy tisk-kritisk evne; men for det syntetisk-konstruktive, som allerede da var tidens løsen, m ang­ let jeg de tilstrækkelige gaver. Så valgte jeg da sakførervejen og fik i overensstemmelse hermed m in praktisk-ju rid iske utdannelse