Prmotionsfesten_1929

47 var m it personlige, følte jeg mig som et slags litteræ r condottiere. Det blev i længden litt utålelig. Hvor blev der a f m in egen per- sonlighet? Under disse om stændigheter følte jeg det som en hel befrielse, da et medlem av Højesteret høsten 1893 opfordret mig til at søke konstitution i et m idlertidig ledig assessorembede i Højesteret. Jeg fulgte opfordringen, fik konstitutionen og fratrådte dermed for altid min stilling i departementet, idet jeg ved konstitutionens utløb blev fast ansat som højesteretsassessor. Når jeg tu rde vove dette skridt, var det fordi jeg i m in de­ partem entstid dog ikke helt hadde sluppet m in forbindelse med jurisprudensen. Ganske visst m åtte socialøkonom i og finansviden- skap dengang opta mig sterkest. Men ikke bare kunde der fore­ komme tilstrækkelig av ju rid iske underfundigheder i departem ents­ tjenesten såvelsom i de omfattende opgaver jeg som medlem av et par kom iteer var med på at løse. Jeg besørget i disse år også en ny utgave av Colletts Fam ilieret (den første med utførlige litteratu r­ henvisninger), utgav en komm en tar til en nylig emaneret spare­ banklov, var i en årrække censor ved ju rid isk embedseksamen o. s. v. Allikevel følte jeg mig utryg. Jeg hadde aldrig sittet i et dom- mersæte, ikke engang som dommerfuldmægtig. Og så skulde jeg i så ung en alder begynde i Højesteret! Men det gik anstændig helt fra første dag. Jeg følte det, som jeg her hadde fundet den for mig helt ideelle gjerning. Jeg hadde h a t en usalig tilbøjelighet til at skaffe mig noget kjendskap på de flest mulige om råder; her kom det altsamm en til nytte. Jeg hadde altid h at nokså let for at sætte mig ind også i en mig fremmed tankegang; netop det var her nødvendig. Og den idealitet som det h a r at forhjelpe retten til sejr gjorde selv det trivielleste arbejde i retten til en fest for mig. Jeg mente at h a fundet en havn for livet. Det kunde nok føles som en mangel at dommerens virksomhet er helt retrospektiv. Men m in trang til at være med også i det byggende liv fik fuld utløsning på andre måter. Retten la langtfra beslag på alle mine kræfter. Jeg blev også nu medlem av forskjel- lige lovkom iteer o. lign. og var som regel forfatter av disse kom i­ teers indstillinger. I foredrag og artik ler behandlet jeg en mængde økonomiske, finansielle og andre sam fundsspørsmål. Jeg kom efter