Prmotionsfesten_1929

48

hånden ind i en lang række bistillinger, lønnede og ulønnede, mere eller m ind re tidskrævende, var medlem av bedømmelses­ kom iteen ved en professor-konkurrance, opm and i en række vold- giftssaker, navnlig i tvistigheter om forståelse av tarifoverens­ kom ster o. s. v. Og sam tidig kunde jeg få begyndt med det, som ved siden av dommerstillingen lå mig m est på hjerte: i al be- skedenhet at behandle forskjellige retsvidenskapelige spørsmål, som efterhånden meldte sig for mig. Jeg h åp e t at kunne fa ud rettet en del her, n å r jeg nu atter bedre kunde følge med i litteratu ren. Men så kom en helt uventet fak to r i vejen: Politiken. Jeg hadde nok som interesseret tilskuer fulgt ganske godt med i no rsk poli­ tik, m en aldrig ta t aktiv del i den, ikke været med i nogen poli­ tisk forening, aldrig en gang overværet noget politisk møte. Jeg blev derfor yderst overrasket, da jeg eftersommeren 1903 ved h jem ­ kom sten fra et feriebesøk fik høre at jeg ved det da um iddelbart forestående valg vilde bli foreslåt til stortingsm and for Akershus. Jeg var i nogen tv il; men som frem tidens nærmeste politiske op ­ gaver da stillet sig, sam tykket jeg og blev — efter adskillig strid i valgmandskollegiet på grund av m it principielle frih and elsstand ­ p u n k t — sluttelig også valgt. P å stortinget blev jeg sat ind i budgetkom iteen (finansutvalget) og under hensyn til m in fortid som finansm and valgt til kom i­ teens formand. Det var en alt andet end behagelig stilling for en på Stortinget helt ny mand. (Jeg ser bort fra at jeg i 1889 under finansm inisterens sygdom en m åneds tid hadde væ ret konstitueret statsråd for at vareta de faglige finansielle hensyn særlig inden Stortinget). Og opgaven blev dobbelt ubehagelig, fordi meningen var at der nu skulde drives en h ård hæ n d t sparepolitik, hvad også jeg fand t nødvendig og efter evne måtte stræve med. E t års tid efter, under stortingsperiodens anden samling, be­ gyndte im idlertid de unionelle spørsm ål at ta den alt dom inerende plads. De pågående forhandlinger med Sverige blev resultatløse, Hagerups regjering gik av, og Michelsen dannet i begyndelsen av m ars 1905 sit »sam lingsm inisterium«, av hvilket jeg blev medlem. I de p a r m åneder unionen med Sverige endnu bestod, var jeg medlem av den sidste norske statsrådsavdeling i S tockholm , fra unionens opløsning justism in ister i 7 -juni-regjeringen. Ved begivenheterne i 1905 anser jeg det ufornødent at opholde