Prmotionsfesten_1929

50

dige arbejder vilde kanske for altid bli liggende ufuldførte i m ine skuffer. Jeg blev foreløbig utsendingerne kvit. Men efter en tid kom de tilbake. De lot mig forstå at ku n med mig som k an d id a t kunde m an håpe at holde Akers kreds — den største landk reds i riket m o t de voksende socialistskarer. T ilslu t m åtte jeg gi mig. Og jeg blev valgt. A . . , P å S tortinget gik det både værre og meget, meget bedre, end ieg h adde tæ nk t mig. Værre, forsåvidt som jeg i den længste del av denne m in stortingstid m åtte forrette som højregruppens p a rla ­ m en tariske fører. Sammenhængen herm ed var den at partiets fører general Brattie i februar 1912 blev regjeringschef og da m åtte h a avløsning som gruppefører, at h an som statsm in ister ikke var valg­ b a r ved nyvalget i 1912, og at alle m inepartifæller, selv efterat h a n i 1915 påny var indvalgt i Stortinget, trods m ine m est in d ­ trængende forestillinger ikke vilde frita mig for førerstillingen. Stil­ lingen som højreoppositionens leder m åtte under alle forhold koste adskillig arbejde og anspændelse. Den lå heller ikke synderlig godt for mig Men særlig under verdenskrigen blev oppositionens stil­ ling til det yderste vanskelig. Det m åtte selv for regjeringens m ed ­ lemm er — med alle de oplysninger den sat inde med — være ugjørlig at få tilstrækkelig oversigt over alle forhold. F o r de andre partier kunde der ikke engang være spørsm ål om dette. Overhodet gjaldt vel under disse yderst prekæ re forhold helt u t Napoleons sats: at én m iddelmådig general er bedre end to gode. Kun pa de enkelte om råder, hvo r vi trods alt dog kunde opgjøre os en nogen­ lunde begrundet mening, kunde vi uten at overta et uoverskuelig ansvar gripe sterkere ind. Ellers fik regjeringen uan taste t h a ledel­ sen, honnø ren - og ansvaret. Så var ialfald m in - om end neppe hele gruppens — opfatning. En henvendelse vor gruppe på et av de m est k ritiske tid spunk ter gjorde for at få venstreregjeringen av­ løst av en koalitionsregjering møtte bestem t avvisning fra venstre- gruppens side. . Sam tidig hadde jeg så meget regulært stortingsarbejde i mm egen kom ite, i specialkomiteer, i andre kom iteer, hvor jeg var til­ forordnet o. s. v. — at det ved siden av m ine mange bihverv gjorde næ sten hele denne årrække til en tid fuld av uavb ru tt