Prmotionsfesten_1929

92 har gjort udstrakt Brug af alt, hvad jeg har lært af denne Fore­ gangsmand. Men ikke alene den rent »radiologiske« Indflydelse andetsteds fra har bidraget til min Udvikling som Radiolog, i ikke mindre Grad har det været vigtigt for mig at faa Støtte hos og Impulser fra de kliniske Afdelinger paa Rigshospitalet; denne frugtbringende Paavirkning mener jeg ikke at kunne vurdere for højt. Hvad Røntgenbehandlingen af maligne Lidelser angaar, kan jeg ikke nægte, at den har bragt mig en Del Skuffelser. Jeg kan godt se, at det sikkert delvis skyldes personlige Egenskaber hos mig, idet jeg ikke har været i Besiddelse af den fornødne Optimisme i Synet paa denne Behandling, men for en stor Del ligger det i den Omstændighed, at det Behandlingsmateriale, som jeg har haft at arbejde med, har været meget slet, idet Rigshospitalet har været et Samlingssted for meget daarlige Tilfælde fra hele Landet. At Radiumbehandlingen paa Rigshospitalet i 1913, inden Ra­ diumstationen var aabnet, var og maatte blive en Skuffelse er ikke at undres over. Det havde sine ganske naturlige Grunde dels i det saare uegnede Behandlingsmateriale, bestaaende af Patienter med vidt fremskredne, haabløse Lidelser, der strømmede til i Haabet om at kunne blive hjulpne af det nye Middel, dels i den ganske utilstrækkelige Mængde Radium, som var til Disposition. De Til­ fælde, der i særlig Grad egnede sig for Radiumbehandling (Cancer uteri) henvistes — sikkert med Rette — til Behandling paa gynæ­ kologisk Afdeling. Efter Radiumstationens Aabning blev Forholdene med Hensyn til den Mængde Radium, Hospitalet kunde disponere over, saa uheldige, at en effektiv Radiumbehandling blev endnu mere umuliggjort. Der er for mig ikke nogen Tvivl om, at skal man have det rette Udbytte af Røntgen- og Radiumtherapien — i særlig Grad af de maligne Lidelser — da maa Behandlingen hen­ lægges til dertil specielt indrettede Centralinstitutter, kun paa saa- danne vil det være muligt at indhøste tilstrækkelig Erfaring og at udvikle den højst paakrævede og fornødne tekniske Duelighed. Det er mit Haab, at en Gang i Fremtiden Røntgendiagnostiken og Röntgentherapien maa blive skilte fra hinanden, som de to selv­ stændige Discipliner de er — til Fordel for begge. Jeg har altid betragtet det som en stor Lykke for mig, at jeg fik Ansættelse paa Rigshospitalet, og mit Arbejde dér har jeg følt