ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

112 Aar 1899. Arbejdsgiverforeningen lystrede; Forliget var godt, og Be­ styrelsen blev genvalgt; Ludvig Christensen blev Næst­ formand. Og imidlertid forhandlede Titans Direktion med Ar­ bejderne 0111 Akkordpriserne, og Forhandlingerne fandt Sted som forudset og forudsagt under ganske lovmedhol­ delige Strejkeforhold. Arbejderne tog det med stor Ro og viste et Minimum af Medgørlighed men et desto større Kvantum Taalmodighed, thi de vidste jo, at Titan var den lille efter et saadant Forlig og maatte give efter. Arbejdet blev først optaget paa Centrifugeværkstedet d. 18. Febr., og Akkordpriserne, som i de næste 2—3 Aar nedsattes 20 å 50 %, fik denne Gang kun en Reduktion af 7—10 %. Naar man nu ser tilbage til disse bevægede og vrede Dage, skal det indrømmes, at det var godt, at det gik, som det gik, og at det ikke lykkedes at vælte Arbejds­ giverforeningens Bestyrelse, og maaske var det ubevidst Ansvaret for, hvad der vilde ske, der bragte Oppositionen til at vakle, netop da Sejren syntes vis. Og dertil kom, at Arbejdsgiverforeningens Hovedkvarter umiddelbart efter disse Episoder forandrede Kulør lige overfor Jæ rn indu ­ strien. Maaske havde man faaet et andet Syn paa Fabrikantfor­ eningens ledende Mænd, maaske ha r Fabrikantforeningens Formand meget hurtigt laaet bibragt forskellige af Ar­ bejdsgiverforeningens Spidser det Indtryk, at intet var F a ­ brikanterne kærere end at faa Lov til at arbejde i Fred, og at de saa Vejen dertil gennem en stærk Arbejdsgiver­ forening, der altid var rustet til at forsvare sig — nok er det, i Løbet af faa Uger havde Henvendelser bl. a. fra Murermester Vilh. Køhler, som i de følgende Aar kom til at staa i et varm t Venskabsforhold til flere af Jærnindu- striens ledende Mænd, faaet et vigtigt Samarbejde i Gang