ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

130 Aar 1900. maal jævnlig vil komme Klager til os fra Arbejdsmæn- dene, forbeholder vi os osv.“ Ulemperne ved Arbejdsmandsstrejken var ikke uover­ kommelige, og Tiden sled ganske godt hen. Derimod var Stemningen meget forskellig indenfor Fabrikantforeningenr paa hvis Møder Forslag Gang efter Gang fremsattes, atter toges tilbage for derefter at optages af en anden æret For­ slagsstiller, blot for at faa det forkastet. Og medens Mø­ derne altid gav et bestemt Paalæg til Bestyrelsen om at holde ud, skete der dog mange private Henvendelser til Bestyrelsens Medlemmer om, at det vist vilde være bedst at fire lidt. Et Udslag af denne Tendens var et Mæglings­ forslag fra Smedeforbundets Formand I. A. Hansen og Folketingsmand Herman Trier, gaaende ud paa, at Strej­ ken skulde hæves, og Fabrikantforeningens Forslag fra umiddelbart før Strejken skulde akcepteres, dog med et Dyrtidstillæg af 2 Øre, gældende til 1. April 1901; sam­ tidig skulde alle Krav om Lønforhøjelser i Provinserne indstilles og maatte ikke rejses før 1. April 1901. Mæglingsforslaget forkastedes af Generalforsamlingen, og Strejken gik atter sin rolige Gang indtil Slutningen a f September, da Dansk Arbejdsmandsforbund faar Forhand­ lingerne genoptagne og derefter et Fællesmøde afholdt den 1. Oktober, som atter fører til Underhandlinger mel­ lem Støberiarbejdsmændenes og Fabrikantforeningens Be­ styrelser, hvorefter Strejken hævedes den 12. Oktoberr efter akkurat at have varet i 3 Maaneder, og uden at der var opnaaet noget som helst ud over, hvad der var tilbudt før Strejken. Dette Resultat, der gennemførtes af Fabrikantforenin­ gen i København uden Paakaldelse af anden Hjælp end loyal Støtte fra Provinserne, som ogsaa ydede den, vakte