ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

Aar 1886.

Efter Lock-outen i 1885 kom der en Række stille, gærende Aar, i hvilke Fagforeningerne kun ganske und ­ tagelsesvis gik angrebsvis til Værks. Indenfor Fab rikan t­ foreningen levede der megen Bitterhed imod Arbejdernes Fagforeningsdannelser, og man modarbejdede dem saa godt, man kunde, i den Tro, at man kunde løse den Op­ gave at sprænge dem. E 11 Tid lang saa det virkelig ud, som om det skulde lykkes, idet Fagforeningerne i flere Aar gik tilbage og selv indenfor Arbejdernes egen Kreds forspildte den naturlige Sympathi, som Organisationsbe- stræbelserne burde kunne gøre Regning paa. Men denne Stagnation skyldtes vist i første Linje Manglen paa orga­ nisatoriske Kræfter indenfor Arbejderne; da den rette Mand kom til, gik Fagforeningerne frem med rivende Fart. Men — med Troen paa, at Fagforeningsbestræbel- serne burde bekæmpes af bedste Evne, og at det kunde lykkes at komme tilbage til de „patriarkalske" Tilstande, hvor Arbejderne holdt med deres Mestre, og i Følelsen af, at Arbejdsgiverne havde Forpligtelser ud over det rent for­ retningsmæssige Forhold, at de købte Arbejdernes Arbejds­ kraft saa billigt som muligt, kom Bestræbelser frem i Ret­ ning af at pensionere Arbejderne, at skaffe dem Sygekasser, Laanekasser etc., altsaa at ordne adskillige af de Spørgs-