ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

36

Aar 1891.

at det var en Misforstaaelse, naar det opfattedes, som 0111 „Fælles Værkstedsregler" indeholdt noget nyt; det var kun den bestaaende Praksis, der her var sat paa Papiret. Til­ lige henlededes Opmærksomheden paa Indholdet af de nye Love, som henviste opstaaeride Stridsspørgsmaal, der ikke afgjordes mellem Arbejdsgiver og Arbejder, til Af­ gørelse imellem Organisationernes Bestyrelser, og endelig afviste man hølligt, men ganske bestemt, de gamle Krav. I Begyndelsen gik Bølgerne højt, der truedes med Strejke, og Fagbladet havde voldsomme Artikler, hvoraf navnlig en, med Overskrift: „Vi vil ikke“, var særlig krigerisk. Men alt jævnedes paa bedste Maade, Krigen blev blot Indledningen til den Forhandlingstaktik, som, trods alt, dog ha r vist sig i Aarenes Løb at være den rette Vej. Man foreslog at komme sammen og tale om Tingene, og ved Forhandlinger, som fra Fabrikantforeningens Side førtes af Stephensen, Marstrand og Hauberg, lykkedes det at faa Forbundets Repræsentanter, hvoriblandt Hurop, til at forstaa, at Foreningen ikke havde tilsigtet at for­ rykke noget af det bestaaende, men tillige, at ligeoverfor de atter opstillede gamle Krav var den ikke til at rokke. Forhandlingerne førte endvidere til det Resultat, at man anerkendte det berettigede i Forbundets Anskuelse, at begge Bestyrelser var for stort et Apparat at sætte i Be­ vægelse ved ethvert lille Stridspunkt, og foreslog E tab­ leringen af den „hurtigt virkende Voldgift“, der skulde træde til, saa snart et Divergenspunkt dukkede op — navnlig da i Tilfælde af Spørgsmaal om Akkorder — og søge det afgjort. Hele denne Institution, der dog ikke ofte kom til at træde i Funktion, var i Virkeligheden Forløberen for den senere „Mægling" i Reglerne for Behandling af faglig