ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

Aar 1894. 47 noget Punk t at opgive Foreningens principielle Modstand mod en Minimalløn, stillede man sig dog ganske villigt til Spørgsmaalet om at forbedre deres Lønforhold, idet man paa Generalforsamlingen d. 21. Juli 1894 vedtog at henstille til Foreningens Medlemmer at foretage saadanne Forhøjelser for Støberiarbejdsmændene, som Forholdene tillod. Smedene hos Borch & Henriksen stillede den samme Fordring om 30 Øre Minimalløn og fik den faktisk sat igennem ved Trusel om Strejke, idet der hverken hos Borch & Henriksen, der foreløbig gav efter, eller hos Be­ styrelsen var synderligt Mod paa en Lock-out. Hos Koefoed &Hauberg var der dels en ganske ko rt­ varig Konflikt i Anledning af en Maskinarbejder Tønne- sens Afskedigelse, medens han stod i Enkelt-Akkord, dels en lang, nogenlunde fredelig Forhandling orq Overarbejde i Akkord. Den første Konflikt endte med, at der anlagdes Sag mod Koefoed & Hauberg, som vandt den, navnlig under Henvisning til, at en Arbejder var undergivet det ophængte Arbejdsreglements Bestemmelser. Den anden fremkom ved, at Arbejderne paa Grund af Fabrikkens meget Over­ arbejde forlangte Ekstrabetaling for dette, baade naar der ar­ bejdedes i Akkord og i Dagløn. Under Henvisning til, at Timelønnen for Dagløns-Overarbejde forhøjedes med 50%, forlangte nu Arbejderne „50°/0 til Akkorderne" og erklæ­ rede, at hvis de ikke fik det i Løbet af 14. Dage, vilde alt Overarbejde ophøre. Lange Forhandlinger førtes herom, som det synes med nogen manglende Forstaaelse fra Fo r­ eningens Side. Da Forhandlingerne i nogen Tid havde drejet sig om, at det hele jo var en frivillig Sag uden nogen bestemt Fordring fra Aktieselskabets Side, og man havde diskuteret sig til, at Arbejderne ikke forlangte „50% til Akkordpriserne", men et Tillæg af 50°/o af Timelønnen,