ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

Aar 1895.

ges for Forpligtelsen til at deltage i eventuelle Lock-outer indenfor Fabrikantforeningen. Paa den anden Side kunde han ikke kræve nogen Bistand fra denne i Til­ fælde af Arbejdsstandsninger indenfor Smedem esterfore- n ing en ; altsaa i alle Kontliktsforhold stod han som Med­ lem af Smedemesterforeningen, med hvem Fab rikan t­ foreningen paa det Tidspunkt kun havde den Aftale, at man skulde yde hinanden „kollegial4- Støtte under Arbejds­ standsninger. Med Smedeforbundet bragte Aaret ingen Divergenser, der førte til aaben Konflikt. Men bestandig var der Krudt til Stede, som kunde have tændt, og navnlig gav Forto lk­ ningen af „Fælles Værkstedsregler“ Anledning til Udveks­ ling af en Del Skrivelser, som gav Forbundets Formand, H. P. Hansen, Lejlighed til at bruge sin bitre Pen. Men desto mere var der af Sammenstød med Fo r­ merne og Støberiarbejdsmændene. Fra 1894 havde Aaret faaet overleveret Formernes Fordringer om 40 Øres Minimalløn, Akkordbog, Spise- lokale etc., og disse kom frem paany i Slutningen af J a ­ nuar 1895. Formerne ønskede et Fællesmøde om alle disse Sager, og Bestyrelsen erklærede sig ogsaa villig he r­ til. Men imidlertid ind traf der akutte Begivenheder, der foreløbig bragte Forhandlingsønskerne ud af Verden, nem ­ lig Formerstrejken hos Koefoed & Hauberg, den Gang a l­ mindeligvis kaldet „Ole Nielsen Affæren". Den var i sit Udgangspunkt foranlediget ved en Pro ­ test imod, at Formerne ikke tillod en Mand at tjene saa meget, han kunde. Det drejede sig om nogle Centrifuge­ stativer å Kr. 2,25 pr. Stk., hvoraf Formerne præsterede 8 Stkr. om Dagen; da dette ikke slog til, og der ikke var Tid til at lave flere Modeller, forsøgte Aktieselskabet at sætte Akkorden ned til Kr. 1,75 for at faa Formerne til