ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

66

Aar 1896.

Efter at der den (i. Marts var blevet afholdt et Møde paa Murerlaugets Kontor i Studiestræde 7, hvori Fabri­ kantforeningens Formand deltog efter Indbydelse fra Murer­ mester Vilhelm Køhler, der vel nærmest var Fader til „Arbejdsgiverforeningen af 1896“, og det var besluttet, at man skulde skride til dens Dannelse og nedsætte Ud­ valg til Sagens Fremme, drøftede Bestyrelsen Spørgsmaa- let i et Møde den 10. Marts. Man ■stillede sig tvivlende til Betimeligheden af allerede nu at gaa til en saa stor Sammenslutning, der skulde omfatte Entreprenører, Tegl­ værker, Murer- og Tømrermestre, Brolægningsentrepre- nører, Maskinsnedkerier, Vognmænd, Kalkværker, Mørtel­ fabrikker etc., da man havde tidligere sørgelige Erfaringer in mente. Dette udvikledes i en Skrivelse af 27. Marts, idet man iøvrigt fuldt ud godkendte Tanken og i Slut­ ningen udtalte, at man gærne vilde arbejde med i det nedsatte Udvalg for derved at faa et Forslag frem. der kunde finde Tilslutning i Fabrikantforeningen. Herpaa kom aldrig noget Svar, og nogen Tid efter erfaredes det, at „Arbejdsgiverforeningen af 1896“ var dannet uden Fa­ brikantforeningen, nærmest paa samme Grundlag som Sammenslutningen mellem Mesterforeningerne i Jærnindu- strien, saaledes som den den Gang bestod, altsaa kun med kollegiale Forpligtelser lige overfor hinanden. Aarets mest vidtrækkende Begivenhed var dog Op­ rettelsen af Bureauet, denne Institution, til hvilken senere Aar har henlagt saa mange store og vigtige Opgaver som Understøttelsesfonden og Ulykkesforsikringen. Planen maa have været meget moden, dens Bealisa- tion skyldtes en forholdsvis lille Anledning og gik for sig med stor Hurtighed. Det var i et Bestyrelsesmøde den 5. Maj 1896, at Tan­ ken første Gang fremsattes — af hvem melder Optegnel