ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

Aar 1897. 71 Provinsfabrikanterne henvendte sig da til den køben­ havnske Forening, og et Fællesmøde imellem Bestyrel­ serne kom i Stand den 8. Februar, hvor man diskuterede, hvad man kunde gøre for at komme den nye Facon, Af­ folkningen, til Livs. Man var ikke længe om at blive klar over, at denne Sag var af saa stor Betydning, at man ikke burde lade den ene Forening staa alene, thi fra den vilde Krigen senere komme til den anden. 1 denne Drøf­ telse kom Grundlaget for hele Samarbejdet, nemlig ens­ artede Værkstedsregler, snart til at spille en stor og for­ tjent Rolle, og medens Røster fra Provinserne gik i Ret­ ning af først at samle saa mange Medlemmer som mu­ ligt og dernæst bringe dem ind under én Hat, holdt navnlig den københavnske Bestyrelse paa, at man først skulde have det nødvendige ensartede Grundlag at staa paa og saa optage Medlemmer paa det, trøstende sig med, at de Fabrikanter, der ikke vilde med paa saadan Ens­ artethed, fordi de ikke vilde ofre smaa Særinteresser for Hensynet til det fælles Formaal, maatte man hellere lade blive udenfor Foreningen. Arbejderne vilde nok drive dem ind senere. Den københavnske Bestyrelse fik det Indtryk — og ganske bestemte Udtafelser fra Provinsfa­ brikanter gik i den Retning — at Provinsfabrikantfor- eningen var meget uensartet sammensat, og at Stillingen i Grunden derved var noget trøstesløs med Hensyn til et kraftigt Samarbejde. Men inden man gik fra hinanden, var man bleven ganske enig om, al Betingelsen for et intimt fælles For­ svar, en offensiv og defensiv Alliance, var, at man paa en eller anden Maade fik aldeles fælles Bund under Fød­ derne gennem fælles Krav og fælles Imødekommenhed. Paa Provinsfabrikanternes indtrængende Opfordring modtog den københavnske Bestyrelse deres Indbydelse til