ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn_1885-1903

78

Aar 1897.

kunne foretages, skal man ikke undlade at meddele, at disse Fordringer ikke kunne efterkommes.“ Forbundet vilde Krig, og det blev Krig, idet alle Værkstederne lukkedes Onsdag d. 9. Juni Kl. 12 Middag. Aldrig saa snart var Arbejdsstandsningen iværksat, for Bestræbelserne for at gøre Skridtet ugjort begyndte. Paa Foranledning af en Henvendelse fra De samvirkende Fagforeningers Udvalg tog man d. 23. Juni fat paa Møder med Fabrikantforeningernes Bestyrelser; disse sluttede d. 30. Juni, hvorefter et 8 Mands Udvalg — 2 Mand fra hver Fabrikantforening, 2 fra De samvirkende Fagforeninger og 2 fra Smedeforbundet — fortsatte Forhandlingerne fra d. 1. til d. 5. Juli. Saa gik man fra hinanden uden Re­ sultat. Forbundet tilbød, at Arbejdsstandsningen skulde hæves og Lønspørgsmaalet i Odense og Slagelse skulde afgøres ved Voldgift, men fordrede tillige, at der i „Fælles Værkstedsregler" skulde foretages nogle Ændringer, gaa- ende ud paa, 1) at, naar en Mand, der staar i Akkord, af­ skediges af ham utilregnelige Grunde, skal han have den fulde Akkordsum udbetalt, 2) at, naar der ikke opnaas Enighed om en Akkord, udføres Arbejdet i Timeløn, samt endelig, 3) at Afskedsbeviserne skulde afskaffes. Fabrikanterne opstillede herimod Fordringen om, at Fagforeningerne skulde forpligte deres Medlemmer til ikke at forlade Værkstedet, saalænge de stod i Akkord — ellers var Forholdet ganske ulige i Tilfælde af Strejke og Lock-out. Man kunde ogsaa gaa med til Punkt 2, naar man beholdt Retten til at sætte Svenden tii andet Arbejde eller afskedige ham eller undlade at lade Arbejdet ud­ føre. Afskaffelse af Afskedsbeviserne kunde man ogsaa gaa ind paa, naar Fagforeningen i de saakaldte Klub- love vilde stryge Tendensen til at foruiempe Folk uden­ for Fagforeningen og i sine Love fjerne Retten for