VesterbrosPassage
ver at have lavet sine egne priser om, o g e n stor, saftigbøf med spejl æg den fyrstelige sum af 1 krone. En karaffel brændevin med seks snapse fik man før statsskatten til fordel for indførelse af aldersrente for 25 øre. Blandt de mange skribenter, der h a r omtalt livet i Bræddehy tten, er de r b red enighed om, at Nielsens gode danske re tte r altid var tilbe re d t af de allerbedste varer, der kunne købes for penge, men at hans egen fortjeneste kom i tredie række. Kvaliteten var n umm e r et og ku n d e rn e numm e r to på r e stauratørens private rangstige. I 1971 skrev en dengang 94-årig mand , Joh ann e s S. Mauritzen, nogle erindringsbilleder i Vester brobladet og omtalte også B ræd d e hytten: »Jeg mindes den som et rum , der altid lå i mad- og tobaksos. Et sted for mand fo lk,jeg mindes ikke at have set kvinder der. Det var kend t som et godt madsted med rimelige priser, hvor stamgæster kunne mødes og hygge sig sam men. Der var intet solderi, jeg har aldrig set berusede gæster der. For os madgæster var de r ingen ad gang h e r f ra til Tivoli. Men i Tivoli sæsonen, når orkestrene holdt pause, da kunne vi opleve, at stam b o rd ene blev optaget af kendte pe rsoner fra Tivolis dirigentver
den. Der sad en Baldouin Dahl, en Georg eller en Carl Lumbye, en C. C. Møller etc. Så kom de høje øl krus på bo rdene , venne r sluttede op om dem, og så blev de r livligt med snakken og skæmten. Men stadig kom u r e n e frem - tjenesten derinde i Tivoli skullejo passes. Og de r måtte være tid til at viske det sidste ølskum af skæggene, for en Baldouin Dahl til at give sin snur- bart en ekstra vikling opad«. Den gamle stamgæst fra B ræd dehytten bestilte ofte en svingende portion plukfisk eller biksemad for 25-35 øre med ubegrænset adgang til bakker med groft rugb rød . D er til en ru n d , som man kaldte d e t - ø l a f glas, men tappet a f samme hane som de store krus til fadøl. I et almindeligt glas stod den i 8 øre. En lille karaffel snaps kostede det samme for den første, og resten var gratis, hævder Mauritzen. I lo kalet var d e r au tomat med cigaret ter til 5 øre pakken. Da den hæ d e rk ron ed e gamle »hytte« blev revet ned, forsøgte Nielsen at omplante dens specielle atmosfære til en bygning, de r lå, hvor nu Københavnerk roen lig ger, men flyttede kort efter h en til hjørnet af Reventlowsgade og Ve sterbrogade, hvor nu Piano ligger. Ny Bræddehy tte kaldte h an sin ny forretning, men skønt han uden tvivl h a r fortsat med at drive spise-
fandtes på kongens bo rd så tidligt på året. Kongelig hofleverandør, fiskehandler Frederiksen ved S tranden, fortalte mig, at de r var årstider, hvor han måtte levere selve kongen smallere og tyndere rødspæ tter, end han tu rd e sen de til Bræddehytten«. Det, man studser mest over i n u tiden, er de 50 år, hvor der åben bart ikke ha r været nogen pris stigninger, hvis Jespersens oplys ninger ellers står for deres påly d ende værdi. Det er meget tænke ligt, bortset fra at det var Nielsen, de r stod for styret i alle disse år. Komponisten skriver videre i sine erind ringer: »I B ræddehy tten kunne man se en minister i samtale med forfatte ren Carl Muusmann , kaptajn Weiss og Lumbyerne med deres trommeslager blandet med alt slags godtfolk, når den berøm te skildpadde og oksesteg rykkede frem en lørdag eller onsdag aften ved seks-tiden. Man tør sige, at i B ræddehy tten var hele Danmark rep ræsen te ret af alle stænder, når F rederik Nielsen greb værktøjet og skar stegen for som den u o p n å elige vært og mesterkok h an var«. 1 1890 og åbenbart også før og senere kostede en labskovs 30 øre, øl og snaps 8 øre, som steg en smule ved indførelsen af skat året efter, u d e n at re stauratø ren b e h ø
62
Made with FlippingBook