GaardenNo.8Amagertorv

1 2 6

Og Varerne skulde købes paa første Haand hos Bøn­ derne, der kom kørende til Byen. Konen regerede udenom, — et Mønster paa en Madmoder rned aldrig trættet Dygtighed i Hus og i Køkken. Lille, bred og vel ved Magt, var hun paa Benene Dagen igennem, gav i sit uforfalskede Bondemaal Pigerne Ordrer og lagde alt til rette, saa intet gik til Spilde. Køkkenet bugnede af Fødevarer: Sække fulde af Aal, Stabler af Oste, Kød i Lispundevis. I et smalt Etfags-Værelse ved Siden af stod store Reoler med tillavede Spise­ varer, som Opvarterne hentede: Aal i Gelée, Laks og andre lækre Sager. Der var 5 Sønner og 2 Døtre. T il Familien maatte næsten ogsaa den store grønne Pappegøje regnes, der sad i sit Bur i Vinduet og kunde høres over hele Gaarden. Snart lo den, snart gøede den, snart skreg den: »Far, luk op!« naar den vilde ud af Buret. Gamle Madsen ønskede ikke, at nogen af hans Sønner skulde ind paa Værtshusholderiet. »Det er et Slave­ liv,« sagde han, »det skal passes fra Morgen til Aften. I skal lære et Haandværk, og det skal I blive ved.« De lærte ogsaa et Haandværk, men de blev ikke ved det: to skulde være Sadelmagere, én Urtekræmmer, én Knapmager, én Urmager. Urtekræmmeren, Ka r l , var Faderens Yndlingssøn: høj, livlig, vel begavet. »Karl kan sagtens,« sagde Kammeraterne, da de skulde op til Urtekræmmer­ eksamen, og han fik den ogsaa let fra Haanden. Saa kom Krigen og han blev udskreven til Soldat. »Den Kugle er ikke støbt, som kan ramme mig,« sagde han, frejdig som han var. Naar han kom hjem igen, skulde han etableres som Urtekræmmer, han saa jo, hvor godt det gik Trier i Kælderen, — men i Slaget ved Isted