GaardenNo.8Amagertorv

143 Som Hospitalslæge var han Pligtfølelsen selv. Han forlod ved Stuegangen om Morgenen aldrig sin A f­ deling, før hver enkelt af de syge var tilset og be­ handlet. Den Orden og Renlighed, han gennemførte, lagde sig endog for Dagen i de pyntelige Forbindinger. Der var noget sanddru og fordomsfrit i hans Maade at tage Tingene paa. Med sine ualmindelig skarpe og øvede Sanser iagttog han nøje alle et foreliggende Syg­ domstilfældes Ytringer, udførte med udelt Opmærk­ somhed enhver kirurgisk Opgave med den syges Tarv for Øje, uden Tanke om at stille sig selv i Belysning som Mesteren med den store Sikkerhed, Færdighed og Sirlighed i sine Operationer. Simple Midler og taal- modig Behandling var Vejen, ad hvilken han naaede i vidt Omfang at helbrede tuto, cito et jucundo. Hans Personlighed var vel skikket til at gøre Ind­ tryk paa hans Disciple. Han havde et sundt, velfor­ met, kraftig bygget Legeme med lette Bevægelser, tænk­ somme og livlige Ansigtstræk, et klogt, talende og gen­ nemtrængende Blik, et dannet og anstan.dsfuldt Væsen. Hans Optræden var som oftest præget af Mildhed og Deltagelse. Uden nogen frastødende Vrantenhed, uden ubeherskede Vredesudbrud forstod han at vedligeholde den Alvor, hans Stilling krævede. Bifaldsytringer eller Tilrettevisninger indklædte han i Almindelighed i iro­ niske eller satiriske Bemærkninger, som ramte. K li­ niske Foredrag holdt han ikke, dertil var hans Tunge ikke flydende nok; litterær Virksomhed udfoldede han ikke, dertil var han for meget optaget af sin praktiske Lægevirksomhed. Saa var han ogsaa en Mand med Sans for Naturskønhed og det dannede Selskabslivs Glæder.

Made with