GaardenNo.8Amagertorv

147 Blandt disse sine Slægtninge hentede han sin Hustru, Ad e l a i d e f. I ta li a e nd e r , med hvem han efter to Aars Ægteskab satte Bo i Gaarden paa Amagertorv og blev der i godt og vel 12 Aar. Hun var en dygtig Kone i sit Hus og maatte selv have lavet Maden, hvis hendes kræsne Mand skulde være fornøjet med den; en om­ hyggelig Hustru, der stadig maatte hjælpe sin noget ubehjælpsomme Ægtefælle; en kærlig Moder for sine Børn, blid og overbærende, hvor Faderen var myndig og striks. »Kom ind til mig, søde Napuse, saa skal du faa en ordentlig stærk Kop Kaffe,« kunde hun kælende sige til sin ældste Søn, naar Faderen havde skændt paa ham. Arbejdsom til det yderste holdt hun efter sin Mands Død i flere Aar ingen Pige og for­ rettede selv al Husgerning, slæbte endogsaa Vand op fra Gaarden til 3. Sal, hvor de boede. Ved sin yngste Søns Bryllup var hun syg og sengeliggende, men stod op af Sengen og lavede selv Bryllupsmiddagen. Hun strikkede Strømper til hele Familien, og havde det Hast­ værk, kunde det godt falde hende ind at vaske dem og trække dem drivvaade paa sine egne Ben for saa meget hurtigere at faa dem tørre. Endnu som gam­ mel Kone kunde hun sidde barhovedet i fri Luft midt under en Øsregn uden at bryde sig 0111, at hun blev gennemblødt — hendes Mand var omvendt lutter For­ sigtighed og Ængstelighed for sit Helbred. Hun havde meget Lune og kunde give hurtige og morsomme, til Tider noget drøje Svar. Men der var Perioder i hen­ des Liv, hvor hendes Bevidsthed formørkedes og hun fra Hjemmet maatte ty til Hospitalet. En Maaned eller to stod gerne saadanne Anfald paa. Moresco bevarede sine Forbindelser i Udlandet. Fremmede Kunstnere søgte hans Hus, naar de kom til 10*

Made with