GaardenNo.8Amagertorv

1 5 0

dommen. Moderen havde tidligere vist et venligere Sindelag overfor denne, men, efter Mandens Død lagde hun Børnene alle optænkelige Hindringer i Vejen, søgte særlig at udelukke dem fra enhver Forbindelse med Moritz. Men det var for sent. De kom alligevel sam­ men, og da Missionæren forlod Byen, anbefalede han de to unge Piger til Teologen P. Schmidt, i hvis Søstres Skole de havde gaaet. 1847 blev de døbte. Men allerede Aaret efter døde Amalie 16 Aar gammel. Dronningen tog sig af den tilbageblevne Søster, saa meget mere som Familien ved Faderens Død var sat stærkt tilbage. De Anfægtelser, hun mødte fra Fami­ liens Side, overvandt hun, men Sjælekampen havde rystet hendes Sundhed, og allerede i 1852 døde hun. De to Søstre var i Virkeligheden lige fra deres før­ ste Undervisningstid oplærte i kristelige Forestillinger, Drengene til Dels ogsaa. Da Faderen ønskede Døtrene konfirmerede efter jødisk Ritus, ligesom det var sket med Sønnerne, gjorde særlig den yngste stærk Ind­ sigelse. Ikke længe efter døde Faderen. »Jeg, som dengang var 19 Aar gammel,« siger den ældste Søn, »tog saa den Bestemmelse at opfylde min Søsters Ønske, saa meget mere som Moder ingen Ind­ vendinger havde at gøre. Begge mine Søstre blev døbte i Vor Frue Kirke, og Grevinde Holstein stod Fadder til den ældste, Dronning Karoline Amalie til den yngste.« Denne sidste var den bedst begavede, livlig og kærlig, gudfrygtig uden at være noget Hænge­ hoved, flink til al Slags Haandarbejde, musikalsk, sprog­ kyndig, dygtig i Huset og trods sin unge Alder i Be­ siddelse af en Myndighed, der altid ramte Sømmet paa Hovedet. I tre Aar tæredes hun hen af Brystsyge, før hun døde. Sit gode Humør beholdt hun til det sidste.