GaardenNo.8Amagertorv

169

rer, med mindre han er moralsk og elsker Menneskene,« ytrer han som ung i et Foredrag. Intet var ham hel- 1 ligere end hvad han kaldte Jesu Lære. Men han troede ikke, Jesus paa anden Maade var Guds Søn, end at han var den fulde Sandheds Profet, og Evangelierne forkla­ rede han som den Tids overtroiske Fejlsyn. Hans Dragt var gammeldags, hans Væsen ligefremt og noget kantet, siger Joh. Fibiger, der omkring Aarhundredets Midte traf ham i Sønderjylland, han virkede paa en som et Ideal af en sund Sjæl i et sundt Legeme. 2 Stærkere og stærkere gennemtrængtes han af Attraaen efter at kæmpe for dansk Sprog, Litteratur og Retspleje. Allerede 1832 havde han ydet »Bidrag til Sprogets Hi­ storie paa den jyske Halvø, fornemmelig i dens søndre Del« og fremhævet, at der ingen Sproggrænse gaves mellem Sønder- og Nørrejylland, 1837 behandlede han yderligere »Det danske Sprog i Hertugdømmet Slesvig«. 1838 faar han sammen med Prof. Flor Bladet »Danne­ virke« oprettet og udfolder heri et aarvaagent og utræt­ teligt Arbejde for at vække Befolkningen til Forsvar for dens Modersmaal. Han bliver efterhaanden ildeset af Studenterne i Kiel for sin Virksomhed i Danskhedens Tjeneste; ved Lejlighed maa endogsaaTropper tilkaldes for at beskytte hans Hus. Vanskeligere og vanskeligere 5 bliver hans Stilling, i 1848 helt uholdbar. »Den 24 Marts, da en saakaldt provisorisk Regering var bleven udraabt, protesterede jeg endnu i Konsistoriums Møde til Protokollen og forlod Kiel alene om Aftenen Kl. 6. Jeg kørte Natten igennem til Flensborg, talede der med mine dansksindede Venner, rejste 0111 Middagen til Rinkenæs, blev ogsaa der forvisset om Befolkningens ,

b Biogr. Leks. 2) Dansk Tidsskr. 1900. S. 743 f. 3) Biogr. Leks.