GaardenNo.8Amagertorv

171

forelsket: I et stormende Frieri havde han efter Tra­ ditionen faaet hendes Ja, men hun fortrød det og trak sig tilbage. T it blev Poul Møllers Længsel efter hende saa stærk, at han tog Stok i Haand og gik paa sin Fod til Roskilde, men naar han havde naaet Porten, stand­ sede han og gik mismodig tilbage. Aaringer igennem sætter Margrete Blochs Skikkelse Spor i hans Poesi, snart i Vemod, snart i Bitterhed, snart i Erindringens Glæde. 2 1 Aar gammel blev hun gift med Overlærer H. P. Thrige, som Dreng en udmærket Discipel, eks­ emplarisk i sin Opførsel, sirlig i sit Ydre, hvid og rød af Ansigtsfarve — »Jomfru Thrige« kaldte Skolekam­ meraterne ham —, som dygtig Student syslende med historiske, filologiske og teologiske Studier, som Lærer alvorlig og bestemt, med Evne til at bibringe sine Ele­ ver en ualmindelig Kundskabsfylde, som Videnskabs­ mand Genstand for Opmærksomhed ogsaa i Udlandet. Kun 7-8 Aar varede hans lykkelige Ægteskab, saa døde han. Hans Hustru falmede hurtigt, var nogle Aar efter 1 sit Bryllup næppe til at genkende. Hendes anden Mand, 2 der i visse Maader mindede mere om Poul Møller end om Thrige, og som hun ogsaa overlevede — de var ganske jævnaldrende — , tog sig med Omhu af hendes Søn, den senere Skolemand og Historiker S. B. Thrige. »Min Stedfader, hvem jeg kom til at skylde saa uende­ lig meget«, siger denne om ham. 3

XV I. Meyer og Jakob Bing.

»Undertegnede Lands- Over- samt Hof- og Stadsrets- Prokurator Carl Nyholm og Fuldmægtig under Gene- b Museum 1891 I S. 108 f. 2) V. Andersen smst. S. 95. 3) Mus. smst. S. 112.