GaardenNo.8Amagertorv

34 Ifølge Politimesterens Indberetning, bygget paa om­ kringboende Borgeres Udsagn, havde Nagel ved den nævnte Lejlighed efter Forordningen tilholdt Amager­ bønderne og Kvinderne at forføje sig bort fra T o r­ vet, for at det kunde blive renset til Søndagen. Alle paa tre Kvinder nær begav de sig afsted, men hos dem, som blev siddende, var der 3 Artilleribetjente og 2 Matroser, som lod Nagel høre, at han skulde lade Konerne sidde. Han henviste til Forordningen og bad dem lade ham i Fred. De haanede ham da og sagde igen, at han skulde lade Konerne sidde og tjene en Skilling. Nagel raabte: »Min Ven, jeg har intet med eder at bestille, jeg rider udi min Funktion.« Saa greb to Artilleribetjente efter hinanden Hesten i Tøjlen, Nagel rykkede tilbage med den, stadig formanende dem, men de drog deres Kaarder, Nagel derefter ligesaa sin og huggede den ene Artilleribetjent over Hovedet. De trak sig da tilbage og ind i et Hus. En tabt Skede lod Torvemesteren optage til Vidnesbyrd mod Angri­ beren og beklagede sig for den tæt forsamlede Mængde over, at han saaledes blev overfalden i sin Forretning. I det samme blev en Sten, omtrent 2 Næver stor, efter Politimesterens Mening snarere en Bjergværkssten end en Brosten, kastet i Hovedet paa ham bagfra. Han fik to Saar, hvert paa en Fingers Længde. Maalløs og besvimet sank han ned af Hesten, blev optagen af nogle medlidende Folk, forbundet i Vinhandler Fabri- tius’ Hus, af hans Naboerske, Kræmmerenken Md. Krakowitz paa Hjørnet af Købmagergade, budt ind i hendes Stue og endelig bragt til Hægterne igen af Hofapoteker Becker, der kom løbende med sine Reme­ dier. Det var i sidste Øjeblik; Nagel var allerede blaa i Ansigtet og i Færd med at kvæles i sit eget Blod.