GaardenNo.8Amagertorv

3^ med og deraf svarer borgerlig Næring, men nu bruger han ikke sin Tømmerhandel«. Han solgte til alle og enhver, ogsaa til Koner, som gik omkring og falbød 1 Varerne, men nægtede selv at holde Omløbere. End­ nu i 1723 klager Kræmmerlavet blandt andre, som uden Rettighed »handle med Bændler, Traad og andet smaat, og efterhaanden alt mere og mere tiltage for Kram at sælge«, ogsaa over Johan Ewald Sass paa 2 Amagertorv. Den 3. Feb. 1720 brød der Ild ud i »den blaa Haand« ganske tidlig paa Morgenstunden. I en Skrivelse af 5. Febr. til Kongen giver Politi­ mester Ernst en livlig Skildring af Ildebrandsscenen paa Torvet. Han omtaler, hvorledes Officerer som Rit- mestere, Kaptajner, Lieutenanter, der burde være paa deres Allarmpladser, endogsaa Søofficerer, gerne indfin­ der sig i Mængde, hvor der er Ildløs. De holder der til Hest, og kommer en Bryggersluffe dem nær, slaar de Karlen med Jagtpisken; han slaar igen om sig med Svø­ ben. Andre giver sig, hvorvel de undertiden er be­ skænkede, til at kommandere Brandfolkene. Disse sva­ rer, at de har deres egne Officerer og gaar deres Vej, hvis andre vil kommandere dem. Ilden den 3. Febr. var brudt ud, mens det endnu var mørk Nat. Det var Snefog og stærk Storm. Alle Folk var hvide af Sneen og Støjen saa stor, at man ikke lettelig kunde kende nogen. Politimesterens Kusk, for hvis Skyld han hen­ vender sig til Kongen, havde kørt ham til Brandstedet og holdt nu paa den søndre Side af det temmelig brede Torv, Ilden var paa den nordre. Folk stormede op i

Medd. om Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet 16 5 1— 1861, S. 70 f. 2) Srnst. S. 80.