GaardenNo.8Amagertorv

87 erkender dette Menneskehoveds heteronome Knokkel­ bygning,« siger han, »mit for tidlig roste Eksemplars, — og man skal ikke sige mig paa, at jeg vover at forsvare den; jeg erkender ydermere og beklager, at det fra alle Sider betragtet kun er et Brudstykke — eller et Aggregat af Brudstykker, i hvilke maaske intet Kenderøje finder nogen Sammenhæng.« Han skriver i en. dannet Mands behagelige Stil, ikke stærkt farvet, men dog med et personligt Præg og en Islæt af Bil­ leder, der naturligt glider ind i Fremstillingen. Den ledende Magt i den enkeltes Liv er for ham »den sokra­ tiske blide Følelse af stadig at blive bedre«. »Hvad der gør mig roligere, mere tilfreds, lykkeligere, det nærmer mig til Sandheden.« Kun Moralen staar fast, alle andre Spekulationer om det oversanselige maa gælde for hvad de kan, ti alt vel overvejet, saa véd man — intet derom. Alt skønt, tillokkende, rørende og ophøjet er relativt og kan fremstilles og føles i utallige Grader og Former. Sin Opfattelse af Virkeligheden omkring Aar 1800 sammenfatter han i følgende Sætninger: »Jeg kan efter min Tro vel ikke vente, at der nu nødven­ digvis skal spire en Guldalder frem, fordi Jorden er gødet med Blod, eller paa denne stormfulde Planet love mig nogen almindelig Forædling af Menneskeslægten i Retning af Fornuft og Sædelighed, nogen evig Fred, lige saa lidt som jeg af en Pogekole venter, at den alene ved sine raske Disciples egen Perfektibilitet og natur­ lige Dannelsesdrift, idet de der gør Bekendtskab med Alfabetet, uden videre skal gaa over til at blive en højere Skole, forædles til et Universitet eller endogsaa til et Videnskabernes Selskab. Fortidens Erfaringer slumrer i Bøger og kommer kun ved et Slags Opstan­ delse, om Natten, som kraftløse Skygger ind i Efter