GaardenNo.8Amagertorv

9 1 hoveder franske Vine, som er forefundne i hans Kælder, maa eragtes at være mere, end til hans eget Huses Provision kunde behøves. I 1752 faar han trods denne 1 Kritik, Titlen af Kommerceraad og bliver efterhaanden en rig Skibsklarerer, Skibsreder og Vinhandler, den eneste af Byens syv Købmænd, der handlede paa Ud­ landet med egne Skibe. Konen var en dygtig — Eng­ lænderinde, kalder Traditionen hende, i Virkeligheden var hun af hollandsk B y rd , og lærte aldrig at tale godt Dansk. Skibsklarererne maatte paa Forretningens Vegne søge at gøre Livet saa behageligt som muligt for Skibskaptajnerne, som ikke sjældent i Ugevis maatte ankre op paa Reden. »Havde de deres Hustruer med om Bord, blev deres Skibsklarerers Hus let til et Hotel, hvor Gæsterne levede frit i Sus og Dus, men hvor Husfruen og hendes Tyende maatte slide Dag og Nat, især i Sommertiden. A f Skibsklarererens gæstevenlige Forhold til en vejrfast Skipperfamilie kunde der flyde mange andre kommercielle Fordele, baade nye Handels­ forbindelser og Anvisninger paa tilfældige, fordelagtige Forretninger i fjerne Egne. Claessen kunde saaledes utvivlsomt takke sin Hustrus dygtige Husstyrelse for, at han var kommen i Forbindelse med de franske og spanske Vinhuse, hvis Varer han afsatte rundt om i Norden, og for de mange heldige Køb af Skibsparter, som havde gjort ham til Helsingørs eneste og Danmarks maaske største Skibsreder.« Konen forstod at tage Forretningens Lærlinge i sin Tjeneste. Tidlig om Morgenen maatte de børste Klæder og Fodtøj, hente Vand, Mælk og Brød, slibe Knive og Gafler, rense Gaard og Gade og i Dagens Løb gaa Ærinder. Men

J) Suppliquer 1 751 . 1752. Rigsark.