HistoriskeEfterretningerOmRosenborg

1 1 1 m ig derved Taushed i Henseende til det Tab, som Publikum da igjen lider paa dets Promenade i Rosen­ skammet, som lian havde udskiældet mig' for, det vidste han nok, a var plat umuelig at bevise, men latterlig kan man giøre enhver Ting; saaledes gnavede denne Øienskalk paa mig med sin fule Klaffertand; thi derved vilde han tilliste sig Yndest. 7 . Det Stykke, som nu er indhegnet til Blomsterbede, var Forfatteren et ubehagelig Syn; Havens] Opsynsmænd kan have liavt gode Grunde og Hensigter med at indringe denne Plet; den nu værende Kommendants og Gartners Bestræbelse for Havens Fremvext, lader os ikke formode andet; men i mine Tanker leed dog den yndige Granne-Gang derunder. 8. Nemlig, dersom Oprydningen ikke havde standset. Den smukke Itavaliergang kaldes her kun støvet, for saavidt den stundum betrædes af alt for store Menneskeklynger. 9 . Dette Punctum forklarer sig vel selv. Hvo vil nu finde noget fornærmeligt, noget diærvt, noget fripostigt, noget frækt, noget stiklende, noget bidende, noget fremfusende, noget forvovent, noget latterligt, noget høist ufor­ skammet i dette Stykke? Saaledes har jeg da trukken denne listige Avisskrivers Bæveliale frem for Dagen, og viist, hvorlunde han uforskyldt vilde sætte redelig Dannemand Ivlik paa. I øvrigt, vil enhver, som læser ham, lettelig see af hans udenad lærte, sladderagtige, tydske Komanstiil, at det er en ussel Smørere, og en Bønhas i Literaturen. Hvor jeg har forsvaret de af mig forhen om Kosenborg-Have yttrede Tanker, troer jeg at have brugt al den Beskedenhed og Agtelse, som jeg var Sagen og de høistærede Læsere skyldig. At tiltale en Mand, som uforskyldt havde overfuset mig, i den lave, sagtmodige Stemme, det vilde være overdreven Spagfærdig­ hed og Cujonerie: enhver seer let, at det ikke burde være mig saa meget om at giøre, at tvistes med min Angribere, som at tugte ham. Havde jeg havt at bestille med en mandhaftig, redelig Modstan­ der, skulde mine Forsvarsgrunde være bievne fremsatte uden Bebrej­ delser, og venskabelig Undersøgelse være Øiemedet af min Tvist: men her havde jeg een for mig, som vilde forhaane mig med Klalfer, og maaskee opvække de Mægtiges Uvillie, ved at fordreie mine Ord. For min egen Skyld havde jeg aldrig svaret denne Mand: jeg anseer de af mig fremsatte 26 Linier, for alt ubetydelige til at man derom skulde giøre Staahey i et offentlig udenlandsk Avisskrivt; og jeg veed nok, at den retsindige, frimodige Tale skal vrangelig udlægges, og velmeent Nidkierlied stilles til